ErhvervsNyt: Stor tilskudspulje til energibesparende tiltag er nu åben for ansøgninger

Velkommen til en ny omgang ErhvervsNyt fra Sydbank, hvor vi blandt andet ser nærmere på Erhvervspuljen, der giver virksomheder i langt de flest brancher mulighed for at søge om tilskud til tiltag, der sparer energi eller C0₂.

Få op til 112 millioner kroner i tilskud til energispareprojekter

Reglerne for Erhvervspuljen blev ændret den 1. november, og tilskudspuljen er nu åben for ansøgninger.

Med Erhvervspuljen er det muligt for både små og store virksomheder i langt de fleste brancher at få tilskud til projekter, der sparer energi eller C0₂.

Det er eksempelvis muligt at søge om tilskud, hvis din virksomhed ønsker at udskifte en gaskedel med en varmepumpe, eller hvis I ønsker at udskifte lysstofrør med LED-løsninger.

Virksomheder kan maksimalt få 112 millioner kroner i tilskud, og puljen dækker op til 50 procent af de støtteberettigede omkostninger afhængigt af virksomhedens størrelse.

Tidligere var det kun muligt at søge om tilskud fra Erhvervspuljen i en afgrænset periode en håndfuld gange om året, men reglerne er nu ændret, så der løbende kan sendes ansøgninger til puljen.

Samtidig er der blevet gennemført en række regelændringer, der skal gøre det lettere at søge om tilskud fra puljen.

Du kan læse mere om Erhvervspuljen på sparenergi.dk. Her kan du også tilmelde dig et webinar om puljen, som bliver holdt i morgen, tirsdag den 8. november kl. 16.

Nu er det muligt at få indefrosset ekstraregning til el og gas

Den 1. november trådte den såkaldte indefrysningsordning i kraft. Med ordningen er det muligt for både borgere og virksomheder at få indefrosset en del af deres energiregning til betaling på et senere tidspunkt.

For virksomheder indebærer indefrysningsordningen, at det på koncernniveau er muligt at få indefrosset op til 15 millioner kroner i el- og gasudgifter, mens det er muligt at få indefrosset op til 3,75 millioner kroner i fjernevarmeudgifter.

Konkret er det muligt at få indefrosset den del af energiregningen, der ligger over et fastsat prisloft. For gas lyder prisloftet på 5,84 kroner pr. m³, mens prisloftet på el lyder på 0,8 kroner pr. kWh. Begge nævnte tal er ekskl. tariffer og afgifter.

Virksomheder vil blive opkrævet en årlig rente på 4,4 procent af det indefrosne beløb i indefrysningsperioden.

Siden aftalen om indefrysningsordningen blev indgået i september, er prisen på både el og gas – heldigvis – faldet mærkbart. Det peger på, at der nok både er færre virksomheder og borgere, der vil benytte sig af ordningen, end det så ud til, da den politiske aftale blev indgået. Dette billede kan dog ændre sig, hvis energipriserne stiger mærkbart hen over vinteren.

Du kan læse mere om indefrysningsordningen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Flere konkurser i oktober

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i oktober var 274 erklærede konkurser blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

Dermed fortsætter den stigning i antallet af konkurser, som vi har set de seneste måneder.

Det stigende konkursniveau skyldes en kombination af flere forhold. Først og fremmest er erhvervslivet nu gået i gang med at tilbagebetale de coronalån, som de havde mulighed for at optage under pandemien, hvilket du kan læse mere om herunder.

Derudover har mange virksomheder det seneste år været ramt af stigende udgifter til blandt andet energi og materialer. En del af de stigende udgifter er blevet sendt videre til forbrugerne, men mange virksomheder oplever nu, at forbrugerne er blevet mere tilbageholdende, hvilket alt andet lige gøre det vanskeligere at komme igennem med prisstigninger.

Ny status på tilbagebetalingen af coronalån

Skattestyrelsen har offentliggjort en opdateret oversigt over, hvordan det går med tilbagebetalingen af de coronalån, der har haft tilbagebetalingsfrist tidligere på året.

Den nye oversigt viser, at der pr. 19. oktober har været frist for tilbagebetaling af coronalån for et samlet beløb på 26,9 milliarder kroner. Heraf er 21,9 milliarder kroner – eller hvad der svarer til 81 procent – blevet tilbagebetalt, mens der er oprettet betalingsordninger for et samlet beløb på 3,8 milliarder kroner.

Dermed er puljen af coronalån, der er omfattet af betalingsordninger, skrumpet med 0,5 milliarder kroner, siden Skattestyrelsen offentliggjorde den seneste status på virksomhedernes tilbagebetaling af coronalån i midten af september. Det er positivt og afspejler, at mange virksomheder løbende får afdraget på deres betalingsordninger.

Der er dog også en restpulje af coronalån på 1,2 milliarder kroner – svarende til fire procent af det samlede lånebeløb – der hverken er blevet tilbagebetalt eller oprettet betalingsordninger for. Dermed er restpuljen ikke blevet mindre siden Skattestyrelsens seneste opgørelse i september.

Blandt de virksomheder, der har lån i restpuljen, er der formentlig flere, der må ende med at dreje nøglen om. Det kommer vi næppe udenom. Det er dog vigtigt at fremhæve, at antallet af konkurser befandt sig på et lavt niveau i både 2020 og 2021, hvor virksomhederne havde mulighed for at optage coronalånene. Det peger på, at de statslige lån har været med til at holde hånden under en række virksomheder, der under mere normale omstændigheder ville være endt på konkurssiderne i Statstidende.

Den nye oversigt fra Skattestyrelsen giver også et indblik i, hvordan det går med tilbagebetalingen af coronalån på tværs af brancher. Her er det særligt bygge- og anlægsbranchen, der springer i øjnene.

Mens det på tværs af alle brancher er 81 procent af det samlede lånebeløb, der er blevet tilbagebetalt, er det i bygge- og anlægsbranchen kun 74 procent af det samlede lånebeløb, der på nuværende tidspunkt er blevet tilbagebetalt. Det vidner om, at en del virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er blevet klemt af stigende materialepriser.

De danske virksomheder har i alt optaget coronalån for et samlet beløb på omkring 34 milliarder kroner, der forfalder til betaling i 2022 og 2023. Størstedelen af lånene – både målt på antal virksomheder og værdien af lån – havde frist for tilbagebetaling den 1. april 2022. Her skulle knap 45.000 virksomheder tilbagebetale 21,6 milliarder kroner.

Denne publikation er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af denne publikation.