Vi har modtaget følgende indlæg fra Jan Bjeldbak som skriver på vegne af hele venstres byrådsgruppe:
Både før og efter sommerferien har byrådsudvalgene arbejdet med at finde de krævede besparelser for at sikre kommunens økonomi. Alle udvalg skal spare et antal millioner inden for deres område, og besparelserne bliver ikke kun mærkbare i 2023 – de fortsætter efter alt at dømme de kommende år.
Venstres byrådspolitikere har deltaget i de svære forhandlinger med at finde besparelser, men for os bliver det også stadig tydeligere, at problemerne i højere grad bør løses på andre måder, end vi har været vant til. Det kommer til at kræve en vis omorganisering af den måde, byråd og politiske udvalg arbejder på.
I Venstre vil vi gerne lidt væk fra den gængse ”silo-tænkning”, hvor et problem søges løst inden for rammerne af det enkelte udvalg eller område. I stedet ønsker vi, at vi bliver bedre til at løse opgaverne på tværs af udvalg og kommunale sektorer, at få andre og flere aktører på banen og blive bedre til at inddrage de mange lokale ressourcer.
Lad os give nogle konkrete eksempler.
Fra adskillige undersøgelser ved vi, at stadig flere børn ikke trives i skolen, og andelen af børn og unge med diagnoser stiger.
Samtidig ser vi, at færre børn og unge er en del af foreningslivet. Det gælder både i forhold til egen deltagelse og i forhold til at involvere sig som frivillig.
Vi ved, at fysisk aktivitet og det at være en del af et fællesskab er gavnligt også for det psykiske helbred, og at det derfor vil have en gavnlig effekt for mange flere at blive aktive i foreningslivet.
Derfor vil det give mening at arbejde på et tættere samarbejde mellem daginstitutioner, skoler og foreningslivet i bred forstand. Dette kan både foregå indenfor skoletiden i idrætstimerne eller i forbindelse med praktik og andre alternative forløb i skolens regi – og selvfølgelig efter skoletid.
Idrætsforeningerne er her oplagte at sætte i spil, men også foreninger, som beskæftiger sig med værkstedsfag, som eks. Frederikshavn Bedding eller spejderforeninger, kunne bringes i spil. Et mere målrettet samarbejde mellem Kultur- og fritidsudvalget (KFU) og Børne- og ungdomsudvalget (BUU) vil kunne skabe muligheder for dette.
Et af forslagene til besparelserne i sparekataloget i Social- og sundhedsudvalget (SSU) handlede om udgifterne til ældres rehabilitering (træning og undervisning), men hvem kan så løfte opgaven?
Vi kunne lade os inspirere af Ringsted Kommune, hvor kommunalt ansatte nu kan henvise ældre i genoptræningsforløb til såkaldt seniorfitness i de lokale idrætsforeninger. DGI og ”Bevæg dig for livet” er en del af projektet.
En del af løsningen på netop denne udfordring kan altså findes i et øget samarbejde mellem SSU og KFU. En sidegevinst kunne være mere socialt samvær, forebyggelse ved at generelt flere ældre er aktive og øget aktivitet i de lokale foreninger.
En anden måde at gribe det an på ser vi i Nordfyns Kommune.
Her har kommunen indgået et partnerskab med en række private aktører, som udbyder forskellige former for motion. Målet er at hjælpe og motivere dem, der er interesseret og kunne have gavn af at bevæge sig mere. Her fremhæves, at styrken ved partnerskabet er partnernes forskellighed og geografiske spredning, så der er noget for enhver uafhængig af bopæl, fysisk formåen og præferencer.
Lad os et øjeblik bliver ved ældres mulighed for socialt samvær. En del ældre er nemlig ikke en del af et fællesskab. Sundhedsstyrelsen understreger sammenhængen mellem ensomhed og mindsket livskvalitet for ældre mennesker, og forskningen viser, at ældre mennesker, som oplever, at de er ensomme, har dårligere helbred og har sværere ved at overvinde sygdom end ældre med stærke sociale relationer. Disse problemstillinger arbejdes der med i SSU.
I KFU gives støtte til mange aktiviteter og mange af disse kunne foregå andre steder end indenfor murene på et kunstmuseum for eksempel. Ved at arbejde fokuseret på, at bringe aktiviteter, foredrag eller deciderede “pop-up” udstillinger ud til de ældre, vil dette bidrage til et mere indholdsrigt og sundere ældreliv.
I kommunen har vi mange børn, der venter lang tid på at kunne henvises til psykiatrien. Dette skyldes, at barnet først skal udredes hos pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), hvor der også er lang ventetid. Det regionale samarbejde fra kommune til psykiatri hører primært til i SSU, men alle de børn, der er i kontakt med psykiatrien, kommer retur og skal fortsat være en del af deres dagtilbud eller skole. Her er der igen lang ventetid på mødet, der skal sikre, at psykiatrien får videregivet den nødvendige viden til dagtilbud/skole. Og så har vi endnu ikke nævnt de informationer, psykiatrien skal formidle til forældre og barn.
BUU har næsten konsekvent besparelse på almen og specialområdet for skole/dagtilbud på deres besparelsesdagsorden, hvilket øger risikoen for, at ventetiden til PPR forøges, fordi endnu flere børn kommer i mistrivsel i deres dagligdag.
I Venstre mener vi, at øget samarbejde, koordinering og vidensdeling mellem udvalgene kan være med til at afhjælpe i hvert fald nogle af de ovenstående problemer.
Kigger vi ud over de kommunale grænser, har medierne de seneste år fortalt skrækhistorier om mangel på velfærdsmedarbejdere, og senest har vi hørt om et skræmmende lavt optag på de store velfærdsuddannelser til sygeplejerske, pædagog, lærer og på SOSU.
I Frederikshavn Kommune kender vi også disse udfordringer, og man har uden det store held forsøgt at tiltrække videregående velfærdsuddannelser til byen. I stedet har vi set Hjørring og Aalborg opruste på dette område.
Men stirrer en del af løsningen os lige ind i øjnene…?
For få år siden blev det muligt at tage en del af SOSU-uddannelsen i Frederikshavn. I Frederikshavn organiserer man det også sådan, at de fleste nye elever ansættes i sammenhængende uddannelsesforløb, som betyder ansættelse allerede fra grundforløb og dermed mulighed for løn gennem hele uddannelsen. SOSU i Frederikshavn har været en succes målt på bl.a. antal studerende og mindsket frafald.
Kunne man forestille sig, at andre fagområder og uddannelser kunne bruge en lignende model? Kunne man forestille sig, at ungdomsuddannelserne og VUC i byen kunne spille aktivt ind i etableringen af andre uddannelser i kommunen? Kunne man forestille sig, at lokale, private virksomheder, som også skriger på arbejdskraft, kunne bruge dele af denne løsningsmodel – også i samarbejde med f.eks. Martec?
Et er i hvert fald sikkert: Hvis vi ikke løser problemerne med manglende arbejdskraft, kigger hele kommunen ind i massive udfordringer.
Som nævnt vil vi i Venstre gerne væk fra ”silo-tænkningen”, hvor et problem søges løst inden for rammerne af det enkelte udvalg eller område. Det flugter faktisk også fint med den nye ledelsesstruktur i forvaltningen, hvor direktørerne ikke længere er specifikt fagligt orienteret, men skal arbejde ud fra et mere holistisk billede. Det flugter lige så fint med det netop afholdte dialogmøde mellem borgere, forskellige råd og nævn samt politikere, som netop bekræftede, at der er mange gode ideer og mulige samarbejder, der bør undersøges, så vi spiller hinanden bedre.
Ved i højere grad at løse opgaverne på tværs af udvalg og kommunale sektor spiller vi hinanden bedre. Ved i højere grad at få andre aktører på banen, kan vi bedre udnytte lokalområdernes samlede ressourcer. Mange frivillige gør allerede i dag et stort og flot stykke arbejde, og dem skal vi sørge for at understøtte. Om muligt skal vi også finde nye områder, der kan samarbejdes om.
Vi regner ikke med at kunne løse alle problemer på denne baggrund, men vi forventer, at flere opgaver kan løses på andre måder (nogle endda smartere), vi udnytter ressourcerne bedre, borgerne vil opleve mere sammenhæng i mødet med kommunen og visse besparelser kan undgås.
Med hensyn til etablering af flere videregående uddannelser kigger vi så også ind i fastholdelsen af flere af vores unge og måske også tiltrækning af nye borgere.
I Venstre vil vi gerne være med til se på nye muligheder for at løse problemerne i Frederikshavn Kommune, og vi har derfor allerede foreslået, at partiernes gruppeformænd tager hul på diskussionen om øget samarbejde på tværs af udvalgene. Vi kan også forstå, at nogle udvalgsformænd har aftalt at mødes og snakke om muligheder på tværs. Det ser vi frem til at indgå høre mere om.
Vi skal spille hinanden bedre – det giver god mening.