Flere brancher i Skagen, herunder turisme, detailhandel, produktion, værftet og maskinværkstederne er udfordrede af, at der ikke er elever og lærlinge nok.
En af grundene til at det er vanskeligt at tiltrække unge til lærlinge- og elevpladser i Skagen er, at der ikke er boliger nok til de unge. Skagen og omegn er præget af dyre udlejningspriser, der ikke er til at komme i nærheden af med en elevløn eller SU.
Derfor har Skagen Erhvervsforening dannet gruppen “Fremtidens Kompetencer i Skagen”.
Gruppen faciliteres af Skagen Erhvervsforening i samarbejde med det kommunale Move North og en række af Skagens største virksomheder. Læs mere om initiativet nedenfor.
I Fremtidens Kompetencer i Skagen vil vi gøre noget ved udfordringen. Vi vil arbejde for at skaffe tag over hovedet til de unge. Både til de helt unge lærlinge og elever, der lige er flytte hjemmefra og skal stå på egne ben i en ny by, Skagen. Og til studerende fra en videregående uddannelse, der arbejder på et projekt i en virksomhed i Skagen.
Men vi kommer ikke i mål alene. Kun i fællesskab Skawboerne- og ikke mindst Skagens virksomheder imellem, kan vi rykke. Derfor beder vi om din hjælp.
Inspireret af konceptet for udvekslingsstuderende, søger vi Skawboer, der vil åbne deres hjem for et ungt menneske, der lige er flyttet hjemmefra og som ikke kender til Skagen. Den unge betaler husleje. Som vært støtter du den unge i at stå på egne ben, f.eks. ved at den unge spiser med ved middagsbordet.
Vi søger Skawboer, der har et ledigt værelse, en tom kælder, anneks eller lignende, som kan udlejes til en lærling eller en studerende i 20’erne og op.
Måske har din virksomhed en lærling eller elev, der står uden tag over hovedet. Vi vil udarbejde en oversigt over unge, der søger bolig. Således kan vi matche de unge med deres fremtidige bolig, hvad enten det er en værtsfamilie eller ren og skær udlejning.
Hvis du ønsker at vide mere om dine muligheder kan du kontakte følgende medlemmer af arbejdsgruppen:
Birthe Borum: Tlf. 31 68 66 06 birtheborum@gmail.com
Jens Vadet Poulsen: Tlf. 29 80 62 74 jensvadet@gmail.com