04 februar, 2022 Nyheder

LANDSPRIS TIL LOKAL MÆGLER

I Skagen er bolighandlen helt på toppen

Sælgerne og køberne er top-tilfredse med handlen – og behandlingen – hos Home Skagen, der får guld i tilfredshed

Helt på toppen – i dobbelt forstand. Home Skagen har netop fået en landspris for at have de mest tilfredse sælgere og købere blandt hele Home-kædens over 180 forretninger.

 

’Årets foretrukne’ hedder prisen, der modtages for veludført arbejde, så kort kan det beskrives. Der er nemlig tale om kundernes vurderinger efter handlen, og her er gennemsnittet for kundetilfredsheden på tårnhøje 9,9 ud af 10 for den dynamiske indehaverduo, Kasper Lykke Nielsen og Nicklas Lind Pedersen.

 

Hele 65 kunder har indsendt deres vurderinger af Home Skagen til Boligsiden i det forgangne år.

 

Og lige dén pris falder i rigtig god nordjysk sandjord.

  • Vi er helt vildt stolte over den pris. Det er egentlig ikke raketvidenskab at opnå så høj en kundetilfredshed. Det handler i bund og grund om at give vores kunder en god behandling og sørge for at holde dem godt informeret igennem hele salgs- og købsprocessen, siger ejendomsmægler Nicklas Lind Pedersen hos Home Skagen.

Ligeledes gør Home Skagen meget ud af at være reelle og ordentlige i deres rådgivning og adfærd fra start til slut.

  • Igennem året møder vi mange forskellige mennesker i vidt forskellige situationer. og vi forsøger altid at møde dem i øjenhøjde og få en forståelse for, hvor den enkelte person eller familie er i livet. Man skal have respekt for, at et køb eller salg af en bolig eller et fritidshus er en meget stor beslutning, supplerer kompagnonen, ejendomsmægler Kasper Lykke Nielsen.

En af de største udfordringer i øjeblikket er, at det kniber med ’varerne på hylderne’, udbuddet er godt i bund. Der er nemlig fortsat godt gang i boligsalget.

  • Vi har ventende købere, og hvis man går i salgstanker og overvejer at sælge hjemmet eller sommerhuset, så bør man få en salgsvurdering allerede nu og få vendt mulighederne for et boligsalg, siger Kasper Lykke Nielsen og tilføjer:
  • Så lover vi at gøre alt, hvad vi kan, for at opretholde vores høje kundetilfredshed.