12 november, 2024 Nyheder

40 års Jubilæum: En Klasserejse Gennem Tiden

Skagen, 9. november 2024 – Der var både nostalgi og glæde i luften, da en gruppe tidligere elever fra Hedeboskolen i Skagen samledes for at fejre 40 års jubilæet for deres afslutning af 10. klasse. Det er nu fem årtier siden, de første 1. klasser blev indskrevet på den nybyggede skole, der dengang var en moderne institution i byen, men i dag er det en del af historien – skolen er nemlig revet ned og erstattet af et boligområde: Lille Skagen.

En tid, der forsvandt med vindens hast

I 1974 begyndte de at gå på Hedeboskolen, og siden har mange af dem haft et tæt bånd til både hinanden og stedet, hvor deres skoleliv tog form. De første år på skolen var præget af engagerede lærere og et stærkt fællesskab. Klasselæreren i 1. klasse var Kirsten V som klasselærer, sammen med Leif Andersen som matematik lærer. De var sammen om klassen indtil 2. klasse. Men det var Poul Østergaard, der blev en uundværlig del af deres liv. Han blev klasselærer i 2. klasse og fulgte klassen hele vejen til 10. klasse. Leif Andersen fulgte klassen til 7. klasse.

“Vi har så mange gode minder fra dengang. Poul Østergaard var mere end bare vores lærer, han var en ven og en vejleder. Han havde altid et smil og en sjov historie at dele,”

– Sådan fortæller en af deltagerne, mens de alle nikker genkendende.

Poul Østergaard havde bl.a. mange historier fra sin tid på Grønland, som fulgte klassen gennem hele skoletiden.

Et historisk møde på Grenen

Jubilæet blev fejret på en måde, der passer til både stedets og gruppens historie. 13 klassekammerater deltog i arrangementet, inklusive Leif Andersen, som stadig er en levende del af deres minder. Dagen startede med en tur på Grenen i Sandormen, som drives af Toni som også er en del af klassen, hvor den faste tradition med at stå, hvor havet mødes, blev genoptaget. På Grenen kunne de fejre 40 års venskaber og livserfaringer, mens de skålede i bobler. En skør, men herlig episode opstod, da Dorthe pludselig tog en dukkert i havet – en skøn påmindelse om den venskabelige og uforudsigelige natur, der har kendetegnet deres tid sammen.

For Gitte, der har boet i Skagen i mange år, var det en særlig oplevelse at være på Grenen for første gang. Det var et symbol på, hvordan livet også kan byde på nye oplevelser, selv når man har haft Skagen som sit hjemsted i så mange år.

Livshistorier og minder fra gamle dage

Efter den nostalgiske tur var det tid til at samles hjemme hos Ulf, hvor der blev serveret smørrebrød, øl, vin og vand. Stemningen var afslappet, og de gamle skolekammerater genoptog samtaler fra fortiden, mens de opdaterede hinanden på livet, der er gået.

Leif Andersen var vært for en særlig del af aftenen, hvor han underholdt med historier om den afdøde Poul Østergaard – både de anekdoter, der stammede fra skolelivet, og de mere private fortællinger, som flere deltagerne havde et personligt forhold til. En af de mest rørende historier handlede om, hvordan Leif Andersen i dag tager sig af Poul Østergaards biavl, et projekt, som Poul Østergaard satte stor pris på og havde passion for.

“Det var en livslang ven, vi mistede. Poul havde noget særligt ved sig. Han vidste, hvordan man lærte os at grine, samtidig med at han lærte os de vigtige livslektioner.”

– Sådan siger en af de øvrige deltagere.

Et liv, der går videre

40 år er en lang tid, og livet har bragt hver og en af deltagerne på forskellige rejser. Nogle har forladt Skagen, mens andre har bosat sig i byen. Alle har haft deres egne oplevelser, men forbindelsen til de andre og til Hedeboskolen er forblevet stærkt. En af de største gaver, som et jubilæum som dette giver, er muligheden for at genoplive gamle bånd, reflektere over, hvad der har formet en, og ikke mindst at fejre de venskaber, der har holdt gennem årtierne.

“Der er ikke mange steder, hvor man kan opleve et fællesskab som det her.”

– Sådan afslutter en af deltagerne, mens de alle ser ud over havet og tænker på, hvordan tiden har fløjet forbi.

“Vi har haft vores op- og nedture, men vi har altid haft hinanden.”

Med et glas i hånden og et smil på læben sagde de farvel til hinanden denne aften/nat kl 3:00, men med løftet om, at det ikke kun skulle blive de sidste 40 år, de ville mindes sammen.