Fredag d. 6. juni markerer en særlig dag for SkagenBolig, som både kan fejre 2-års jubilæum og åbningen af deres nye butik i hjertet af Skagen – på Sct. Laurentii Vej 17A, 9990 Skagen – en af byens ikoniske Plesner Bygninger som SkagenBolig har overtaget og renoveret.
Det har været en begivenhedsrig rejse siden åbningen i april 2023. På bare to år har virksomheden etableret sig som en af de mest sælgende mæglere i området – og flere uger i træk ligget helt i top.
Bag succesen ligger et stærkt fokus på kvalitet, æstetik og lokal tilstedeværelse.
Den nye butik er nænsomt sat i stand med respekt for bygningens historie og med blik for omgivelserne. Lokalerne er indrettet, så de spiller sammen med firmaets visuelle udtryk og professionelle tilgang til formidling af boliger i Skagen.
“Vi er både stolte og taknemmelige. Det har været en overvældende opbakning fra både kunder og byen, og vi glæder os til at invitere indenfor,”
– lyder det fra Max Olesen, som sammen med Christian Strøm står bag SkagenBolig.
Fejringen finder sted fredag d. 6. juni fra kl. 15.00, hvor alle interesserede er velkomne til et glas, lidt snacks og nogle gode snakke!
Adresse: Sct. Laurentii Vej 17A, 9990 Skagen
Tidspunkt: Fredag d. 6. juni kl. 15.00