Ét år er nu gået siden at vi lancerede SkagenNyt.dk – Skagens nye online medie.
Dermed er det tid til dels at kigge tilbage på året der er gået og dels at kigge lidt fremad.
I løbet af det år som er gået, har vi her på siden haft intet mindre end 793.000 besøgende, hvilket svarer til mere end 2.172 besøgende om dagen i gennemsnit.
Vi er utrolig stolte af, at i er så mange som benytter jer af SkagenNyt.dk. Derfor gør vi os også hver dag umage for, at der skal være interessante nyheder at læse her på siden.
Når det så er sagt, så har vi også en filosofi om, at der ikke bare skal kastes “ligegyldige” eller intetsigende nyheder på siden – Vi ønsker nemlig at give jer kvalitative og relevante nyheder.
Med denne artikel har vi til dags dato udgivet 657 artikler.
Et stort tak skal også lyde til vores 25 annoncører som har støttet os i hele, eller dele af dette første år. Vi sætter umådeligt meget pris på jeres støtte.
Som annoncør her på siden får man faktisk overraskende meget for sine annoncekroner – Således har vores annoncører samlet set fået over 12 millioner bannervisninger i løbet af det seneste år.
Ingen ved hvad fremtiden vil bringe – men i kan være sikker på, at vi her på SkagenNyt.dk fortsat vil holde jer opdateret på nyheder, begivenheder mm. I Skagen og omegn.
Desuden har vi også et nyt tiltag på vej som vil komme såvel skawboere som turister samt mange af byens virksomheder og foreninger til stor gavn – Så “stay tuned”.