Traditionen tro mødes vi på Sønderstrand ved Vippefyret Sankt Hans aften. Selv om der i år ikke er bål, sørger vi for at der er rammer til en hyggelig aften.
Årets taler er Mads Nipper, direktør for Ørsted og udover årets ”båltale”, vil der være dejlig musikalsk underholdning og i år lidt ekstra fællessang.
Vi er så heldige at både operasanger Jens Christina Wandt, pianist Knud Erik Thrane og fløjtenist Tine Lilholt gerne vil spille og synge lidt ekstra.
Dykkerklubben vil have stand hvor du kan få slukket tørsten og købe lidt til ganen.
Vi opfordrer alle til at gøre lidt ekstra hyggeligt ud af at mødes for at byde sommeren velkommen.
Årets program er en smule anderledes, og allerede kl. 20.55 vil Knud-Erik Thrane, Tine Lilholt og medlemmer af Klitkoret varme os op med Albertes ”Lyse Nætter”
Kl. 20.40 Musikken spiller og programmer med sange uddeles og kan afhentes ved scenen.
Kl. 20.55 ”Lyse nætter” fremføres af Knud-Erik Thrane, Tine Lilholt og medlemmer af Klitkoret.
Kl. 21.00 Velkomst ved Lene Kappelborg, direktør Toppen af Danmark
Fællessang: Erindring
Tale: Mads Nipper, direktør Ørsted
Fællessang: Der er et yndigt land
Musikalsk indslag v/Jens-Christian Wandt
Fællessang: Jylland mellem tvende have
Fællessang: Du kom med alt det, der var dig
Fællessang: Danmark nu blunder den lyse nat
Fællessang: Midsommersangen