06 October, 2023 Nyheder

Vero Moda lukker butikken i Skagen

Vero Moda har efter længere tids overvejelser valgt at lukke og slukke butikken i Skagen.

Den sidste åbningsdag bliver således lørdag d. 21. oktober.

Til og med denne dag vil der være helt normale åbningstider som du kender dem.

Valget om at lukke butikken har været på vej i længere tid grundet svigtende omsætning, men det er ifølge indehaver Mette Nørgaard ikke den basale grund til at butikken i Skagen nu lukker.

Den største og vigtigste årsag skal ifølge hende findes i, at hun er træt af ikke at kunne bruge mere tid og flere kræfter på Skagen-butikken.

Mette Nørgaard driver nemlig også fire andre Vero Moda butikker i Nordjylland. Der er med andre ord nok at se til og ikke mindst nok at bruge tiden på.

Hun understreger i samme ombæring at hun på ingen måde er træt af hverken Skagen eller skawboerne og at hun kommer til at savne dem i tiden fremover, men at tiden nu er til at rette fokus på hendes øvrige butikker.

Derudover vil hun gerne rette en stor tak for hendes team i Vero Moda Skagen.

Ophørsudsalg

I forbindelse med lukningen af Vero Moda butikken i Skagen ønsker Mette og hendes team naturligvis at tage ordentlig afsked med byen og kunderne.

Derfor er alt sat ned med 30% frem til og med sidste åbningsdag d. 21. oktober.

Derudover vil du i butikken jævnligt støde på ekstra skarpe tilbud.

Der er således grunde nok til at svinge en sidste tur forbi Vero Moda butikken i Skagen i løbet af de sidste to uger i butikkens levetid.