13 januar, 2026 Skagenbolig

SkagenBolig Præsenterer: Velholdt rækkehus i Ålbæk tæt på strand og indkøb

Velkommen til en ny omgang SkagenBolig Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på et velholdt rækkehus i Ålbæk som er idyllisk beliggende tæt på både strand og indkøb.

Boligtype: Rækkehus

Boligareal: 127 m2

Kontantpris: 940.000,-

Boligens beliggenhed

Vil du bo tæt på havet i rolige og hyggelige omgivelser? På Vibevej 26 ligger et velholdt rækkehus med en god beliggenhed på havsiden af Ålbæk. Her får du en funktionel bolig med kort afstand til stranden og indkøb.

Med denne bolig får du det ideelle udgangspunkt for en aktiv hverdag i skønne Ålbæk.

Boligen ligger tilbagetrukket og fredeligt, men alligevel dejligt centralt beliggende tæt på alt det bedste som Ålbæk har at byde på af både butiksliv, naturen og det skønne miljø på Ålbæk Havn.

Boligen her kan dermed danne de gode rammer for hverdagen, men samtidig sikre at du kan få det maksimale ud af fritiden.

Boligens indretning

Boligen er i alt 127 m² og fremstår både pæn, indflytningsklar og med en funktionel planløsning. Her får du to gode værelser samt et soveværelse med praktisk skabsvæg, badeværelse og gæstetoilet. Det åbne køkken-alrum skaber et naturligt samlingspunkt med plads til både madlavning og hyggelige måltider. I forlængelse ligger en stor og lys tv-stue med udgang til en lukket og solrig gårdhave med terrasse – ideel til udeliv og afslapning i fredelige omgivelser.

Huset rummer også et bryggers med adgang til værksted og depotrum, som giver ekstra opbevaringsplads og gode muligheder for hobby og praktiske formål.

For enden af vejen venter havet og den børnevenlige badestrand. Her kan I tage en dukkert, gå en tur i vandkanten eller nyde aftensolen hele året rundt. Ålbæk er kendt for sit charmerende havnemiljø, hyggelige atmosfære og trygge lokalsamfund. Samtidig er der gode indkøbsmuligheder i nærheden, så dagligdagen bliver både nem og bekvem.

Vibevej 26 er det perfekte hjem til både par, seniorer og den lille familie, der ønsker at bo naturskønt og bekvemt – med havet som nabo.

Boligen i billeder

Du kan blive meget klogere på denne bolig samt se endnu flere billeder lige her