
Velkommen til home præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på et rummeligt sommerhus i naturrige omgivelser, med plads til hele familien og særdeles gode muligheder for udlejning.
Boligtype: Fritidsbolig
boligareal: 113 m2
Kontantpris: 1.675.000,-
På Musvågevej 196 i Lodskovvad ved Ålbæk finder du et sommerhus, der på én gang rummer alt det, man drømmer om ved et fristed – tæt på naturen: ro, plads til familie og venner – og en stemning, der får skuldrene til at sænke sig, så snart man ankommer. Huset er opført i 2004 og fremstår lyst, velholdt og indbydende med en skøn beliggende i et af Ålbæks rolige og populære sommerhusområder.
Beliggenheden er rolig og naturskøn med kort afstand til både skov og åbne hedearealer. Samtidig er der kun en kort cykeltur ind til Ålbæks hyggelige havnemiljø, dagligvareindkøb samt den børnevenlige badestrand på østkysten.
Samtidig har du kort afstand til en af Danmarks bedste golfbaner hos Golfklubben Hvide Klit.
Når du træder ind i huset, mødes du af et stort, åbent opholdsrum, hvor loft til kip og de mange vinduer skaber en behagelig fornemmelse af lys og luft. Her glider køkken, spiseplads og stue naturligt sammen, så hele familien kan være samlet – både når maden tilberedes, når brændeovnen tændes på en kølig aften, eller når feriedagen blot skal nydes i fællesskab.
Husets planløsning er gennemtænkt med fem gode værelser og 2 badeværelser, der giver god plads til både børn, gæster og flere generationer på ferie sammen.
I den ene del af huset finder du et lækkert badeværelse med spabad og adgang til egen sauna – en luksus, der virkelig kan mærkes efter en lang gåtur. Det er samtidig en af de faciliteter, der gør huset særdeles attraktivt til udlejning.
Og netop udlejning er med til at gøre huset attraktivt: Sol & Strand vurderer nemlig en årlig indtægt på 113.000 kr.,
Udendørs venter en af husets store kvaliteter: den store træterrasse, som breder sig rundt om huset og skaber perfekte rammer for udelivet. Her kan du nyde morgensolen med en kop kaffe, samle familie og venner til middag, finde et fredfyldt hjørne til afslapning samt nyde aftenens sidste glas vin.
Musvågevej 196 er både et oplagt valg til familien, der drømmer om et personligt fristed, og til køberen, der ønsker en feriebolig med stærke udlejningsmuligheder.