Velkommen til en ny omgang SkagenBolig Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på et sommerhus som har plads til hele familien og samtidig byder på en skøn placering tæt på strand og natur.
Boligtype: Sommerhus
Boligareal: 98 m2
Kontantpris: 3.750.000,-
Dette skønne og velholdte sommerhus i Skagen Nordby er attraktivt beliggende tæt på både stranden, Vippefyret og områdets fredede natur ved Grenen i Skagen.
Fra ejendommen er der bl.a. kort afstand til Guldmajssøen som indbyder til picnics og afslapning i naturskønne omgivelser.
Sønderstrand, som er kendt for sit børnevenlige badevand og livreddere i sommerperioden, ligger ligeledes inden for rækkevidde.
Vil man opleve den rå natur, er der mulighed for en tur til Nordstrand ved Vesterhavet eller et besøg på Grenen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes.
På trods af de uforstyrrede og naturskønne område er du dermed også tæt på byen og kan således nemt og bekvemt benytte det skønne bymiljø og de mange forskellige tilbud Skagen har at byde på.
Her får du rammerne for afslappende feriedage med plads til hele familien.
Sommerhuset er indrettet med fokus på komfort og funktionalitet.
De tre lyse soveværelser har alle plads til dobbeltsenge, og det rummelige badeværelse byder på en sauna.
Den hyggelige opholdsstue med brændeovn skaber et varmt og indbydende miljø, mens det store moderne køkken giver plads til samvær.
Husets mange vinduer og terrassedøre sørger desuden for et helt fantastisk lysindfald og en skøn atmosfære.
Udendørs finder du en stor træterrasse, der omkranser huset på tre sider.
Den overdækkede del af terrassen gør det muligt at nyde udelivet, selv når vejret er mindre sommerligt.
Grunden er nem at vedligeholde, og der er gode parkeringsforhold til rådighed.
Dette sommerhus er en unik mulighed for at eje en feriebolig i Skagen, der kombinerer komfort, natur og nærhed til nogle af områdets mest ikoniske attraktioner.