30 juli, 2021 Nyheder

Ung Skawbo står bag Skagen Car Spotting

Christian Holst fra Skagen er vild med de famøse og lynhurtige superbiler som gæster Skagen hver sommer.

På trods af corona kan Christian bevidne om, at i år ikke er nogen undtagelse.

Der har især været mange fede biler i Østerby og så selvfølgelig i Gl. Skagen.

Christian har altid elsket biler, men det var først en dag da han gik rundt på Skagen Fiskerestaurant hvor han arbejder, at han for alvor fik øjnene op for de mange superbiler som cruisede nede på havnen.

Siden har interessen bare taget til og i dag bruger han en stor del af hans fritid på, sammen med et par gode kammerater, at gå og cykle rundt i Skagen og Gl. Skagen i jagten på den næste Ferrari eller Lamborghini.

Faktisk er han blevet så vild med superbilerne at han sidste år startede Instagram kontoen @skagen_car_spotting. Her deler han flittigt af de superbiler som han og kammeraterne spotter rundt omkring i Skagen.

“Ejerne er heldigvis oftest super flinke og viser stolt deres biler frem for os. Nogen tager endda selv kontakt til mig igennem Skagen car spotting. De elsker hver og én at fortælle om, samt vise deres bil og giver endda også af og til en køretur”

Christian Holst – Skagen car spotting

Den fedeste bil han har spottet indtil videre denne sommer, er en Ferrari SF90 Stradale som han tidligere på sommeren har været så heldig at spotte ved Brøndums Hotel.

Selv drømmer Christian dog om en Ferrari 488 Spider

Han håber desuden på, at hans Instagram konto @skagen_car_spotting får vokseværk… kontoen har allerede i dag hele 2.102 følgere, men målet er at der om et år er 4.000 følgere.

I videoen herunder kan du se et par af de biler som Christian stødte på nede på havnen denne sommer.