Torsdag aften kort før kl. 18 skete der et færdselsuheld på Skarpæsvej i Skagen.
Her fik en ældre mandlig billist et ildebefindende mens han kom kørende ad vejen.
Da manden får et ildebefindende får han ifølge Nordjyllands Politi lavet en uhensigtsmæssig manøvre, hvilket fører til et sammenstød med to parkerede biler på vejen.
Efter sammenstødet står bilerne på kryds og tværs af vejbanen, hvilket gav en del udfordringer.
Efter uheldet blev der ringet 112 og en ambulance blev sendt til stedet.
Ambulanceredderne valgte at køre den ældre mandlige billist til undersøgelse på Hjørring Sygehus.
Ved afgang fra ulykkesstedet var den ældre mand ved fuld bevidsthed.
Her til aften forlyder det lykkeligvis at det ikke tyder på at manden har pådraget sig yderligere, eller varig skade.