10 maj, 2022 Kultur

Ugens program i Skagen Bio

Glem alt om den grå himmel med dens regntunge skyer. Træk i stedet med ind i biografmørket og nyd en god film

– Film bør som bekendt ses i biografen

Her får du ugens program i Skagen Bio:

  • Tirsdag d. 10. Maj kl. 19.30: C’MON C’MON
  • Onsdag d. 11. Maj kl. 19.30: C’MON C’MON
  • Torsdag d. 12. Maj kl. 19.30: De forbandede år 2
  • Søndag d. 15. Maj kl. 13.30: Jeg er Zlatan
  • Søndag d. 15. Maj kl. 16.00: De forbandede år 2

Læs mere herunder og køb billet på: https://skagenbio.dk/

C’MON C’MON

Joaquin Phoenix, Woody Norman (L-R)

Radiojournalisten, Johnny (Joaquin Phoenix), og hans unge nevø (Woody Norman) knytter en tæt og særlig relation, da de uventet bliver tvunget til at være sammen og er nødt til få en dagligdag til at fungere. C’MON C’MON er instrueret af Mike Mills, og er en enestående og dybt rørende fortælling om forholdet mellem børn og voksne og om fortid og fremtid i en mere og mere uforudsigelig verden.
Joaquin Phoenix er tilbage i sin første rolle siden JOKER og viser med C’MON C’MON en helt anden side af sit enorme talent. Instruktør, Mike Mills, har tidligere stået bag den Oscarbelønnede, BEGINNERS, og ALLETIDERS KVINDER.

DE FORBANDEDE ÅR 2

DE FORBANDEDE ÅR 2 er en stærk dramatisk opfølger til De Forbandede År. Filmen følger familien Skov fra foråret 1943 til sommeren 1945, hvor Danmark atter bliver frit.
Familien Skov er splittet. Aksel, der tilsluttede sig Modstandsbevægelsen, er gået under
jorden og fra at være en idealistisk amatør, udvikler han sig til at blive en hårdkogt partisan. Karl kæmper for sit livsværk på sværere og sværere betingelser, og da samlingsregeringen kollapser, er han pludselig uden politisk opbakning og må tage alle forbehold for at sikre en fremtid for familien – også på den anden side af krigen. Det sætter forholdet til Eva under pres. Hun har hele tiden har haft svært ved sin mands samarbejde med besættelsesmagten.
Den stigende modstand mod besættelsen og tyskernes øgede brutalitet får fatale følger for familien…

Blandt de medvirkende er Bodil Jørgensen og Jesper Christensen. Filmen er instrueret af Anders Refn.

JEG ER ZLATAN

Jeg er Zlatan er den underholdende og velkendte underdog-historie om en ung fyr fra Rosengård, der gennem sin vilje, hårdt arbejde og tro på egen formåen, tog ud i den store verden, til Europas største fodboldscener. Det er en fængslende skildring af et Sverige i forandring, gennem øjnene af en af de mest kendte svenskere nogensinde. Jeg er Zlatan tager os fra gruset i Malmøs forstæder til det grønne græs i de allerbedste klubber. Med talent, hårdt arbejde og en stærk vilje er alt muligt. I Jeg er Zlatan får publikum en underholdende underdog-historie, der resulterer i hundredvis af mål, landskampe og betagende transfergebyrer. Jeg er Zlatan er historien om Sveriges bedste fodboldspiller gennem tiderne, der med et glimt i øjet og en stor portion vilje og mod formåede at vinde sit publikum.