I torsdags d. 7. April var en række vejprojekter på Folketingets dagsorden – Herunder også udvidelsen af hovedvejen mellem Ålbæk og Skagen.
Det var den såkaldte 1. Behandling af de vejprojekter som er en del af Infrastrukturplanen 2035.
Her kom det dog frem at udvidelsen af Hovedvej 40 mellem Ålbæk og Skagen kan rende ind i forsinkelser.
Det sker som konsekvens af, at hovedvejen løber gennem et Natura 2000-område og at vejudvidelsen er vurderet til at påvirke prioriterede naturtyper væsentligt.
Dermed skal den længe ventede udvidelse til 2+1 vej, som følge af habitatdirektivet, først en tur rundt Europa Kommissionens bord. først herefter kan Folketinget give bemyndigelse til at igangsætte udvidelsen.
Første spadestik har tidligere været planlagt til at ske i indeværende år. Hvor vidt om dette stadig er planen er på nuværende tidspunkt uvist.