• Forside
  • Nyheder
  • Tumult i nattelivet: Brasiliansk mand udøvede vold med knust vinglas
18 juli, 2024 Nyheder

Tumult i nattelivet: Brasiliansk mand udøvede vold med knust vinglas

En 23-årig mandlig turist fra Brasilien udøvede natten til torsdag vold med et knust vinglas på en restauration på Havnevej i Skagen.

Episoden fandt sted omkring kl. 01.00 i nat.

Episoden udspillede sig ifølge Nordjyllands Politi ved, at brasilianeren efter lidt indledende tumult med den forurettede: En 24-årig mand fra Aalborg, knuste et vinglas og brugte det til at lave to overfladiske snitsår på den forurettede. Ét på kinden og ét i nakken.

Den brasilianske mand bliver i dag kl. 12.30 fremsat i grundlovsforhør ved byretten i Hjørring.

Her vil politiet bede om lukkede døre, af hensyn til den stadig igangværende undersøgelse i sagen.

den 23-årige mand fra Brasilien er sigtet for kvalificeret vold.

Ifølge Retsadvokaterne betegnes kvalificeret vold som: “angreb mod legemet, som er af særligt rå, brutal eller farlig karakter.
Omfattet er også legemsangreb, som kan betegnes som mishandling.”