• Forside
  • Nyheder
  • Tre år med vind i ryggen for Henrik og Skagen Ostehus
02 marts, 2023 Nyheder

Tre år med vind i ryggen for Henrik og Skagen Ostehus


I går, den 1. marts var det tre år siden, at Henrik Svanhede overtog Skagen Ostehus på Havnevej, og det fejres naturligvis med en lang række spændende tilbud på tapas og de bedste oste fra ind- og udland.

“Kort efter åbningen blev vi alle ramt af restriktioner i forbindelse med Corona, og vi kom igennem takket være stor opbakning fra vores dejlige kunder”.

Henrik Svanhede, indehaver af skagen ostehus

Efter covid-19 og udfordringerne med prisstigninger ser ostemanden, der i øvrigt også har bager og slagter på cv’et, meget positivt på fremtiden.

Butikken har åbent hele året og vi glæder os over, at der kommer så mange både lokale og gæster. Skagen er jo et dejligt sted, og med Ostebilen kommer vi også rundt til mange andre i Vendsyssel.

Konceptet med lokale oste fra Nordjylland og de bedste oste fra de store ostelande i Europa, varianter af oste og tapas og italiensk inspireret sandwich passer rigtig god til kunderne, der besøger butikken i Skagen.

“Vi oplever også en voksende interesse for vores tilbud til alle former for selskaber som for eksempel de kommende konfirmationer, receptioner og så videre”.

Henrik Svanhede

Ostebilen kører fem dage om ugen og besøger året rundt Hjallerup, Vodskov og Hjørring, hvor lokale oste og de bedste oste fra Europa er meget populære.

Fødselsdagen fejres med gode tilbud i hele marts måned samt torsdag, fredag og lørdag i uge 9 med et ekstra godt tilbud på tapas til to. Tapas-bakken kan købes både i butikken og i Ostebilen.