Den ikoniske Coca Cola Lastbil har sat kursen mod Skagen hvor den imorgen, torsdag gæster Meny i Skagen.
Kig derfor ud i byens fødevaremarked imorgen, torsdag, d. 14. december mellem kl. 15 og 19 og se lastbilen, som igennem adskillige år har prydet Coca Cola´s julereklamer.
Denne dag deles der gratis Coca Cola ud – og så har byens børn og barnlige sjæle mulighed for at hilse på ingen ringere end julemanden.
Både inde og ude vil Købmand Thomas Hjørnet og hans team i Meny Skagen stå klar med alverdens smagsprøver.
Du kan således se frem til at smage på både vådt og tørt og vi tør godt at love at der er noget for både store og for små.
Skagen er Coca Cola Lastbilens eneste stop i Vendsyssel og de nærmeste stop efter Skagen er Thisted, Mors og Viborg.
I forbindelse med Coca Cola Lastbilens besøg har købmanden sørget for ekstra skarpe tilbud på øl og vand til julen:
Igen i år har Røde Kors og Coca-Cola forenet kræfterne i en fælles julemission.
I forbindelse med Coca Cola og Røde Kors’ julemission kommer de med en opfordring til alle om at finde sin indre julemand frem.
Dette er særligt vigtigt i år, da behovet for støtte desværre er i stigning – Det viser en ny stor undersøgelse fra Røde Kors.
Undersøgelsen er blandt mere end 6000 økonomisk trængte familier og viser følgende:
Heldigvis findes der mange lokale julemænd, og en af dem her fra Skagen er Dorthe Hauboe Frederiksen, der er formand for Røde Kors Skagen.
Hun yder sammen med andre frivillige et stort arbejde hele året for at hjælpe lokalt – og de er i fuld gang med at sørge for, at alle kan få en julehjælpspakke samt indsamle donationer fra lokale sponsorer.
Herunder kan du se en teaser for Coca Cola lastbilens besøg i Skagen: