• Forside
  • Nyheder
  • Togbusser erstatter aftentog mellem Frederikshavn og Skagen
02 juni, 2026 Nyheder

Togbusser erstatter aftentog mellem Frederikshavn og Skagen

Fra søndag den 7. juni til og med torsdag den 11. juni bliver togdriften på RE75 mellem Frederikshavn og Skagen erstattet af togbusser om aftenen

Foto: Nordjyllands Trafikselskab

Rejsende mellem Frederikshavn og Skagen skal være opmærksomme på ændringer i togdriften her i begyndelsen af juni.

I perioden fra på søndag den 7. juni til og med torsdag den 11. juni kører der nemlig togbusser i stedet for tog på strækningen mellem Frederikshavn og Skagen efter kl. 20.30.

Driftsændringerne skyldes sporarbejde.

Første afgange med togbus

De første afgange, der bliver erstattet af togbus, er ifølge Nordjyllands Trafikselskab fra Frederikshavn mod Skagen kl. 20.45 og fra Skagen mod Frederikshavn kl. 21.47.

I den særskilte køreplan for BUS75 fremgår det, at togbussen fra Frederikshavn Station mod Skagen har følgende afgange:

  • kl.20.36
  • Kl. 21.36
  • Kl. 22.36
  • Kl. 23.45

I modsat retning kører togbussen fra Skagen Station:

  • kl. 21.30
  • Kl. 22.30
  • Kl. 23.30
  • Kl. 00.47

I begge retninger stoppes der ved alle stationer undervejs.

Tjek Rejseplanen før afgang

Togbusserne har deres egen køreplan, og rejsende opfordres derfor til at fremsøge den konkrete rejse på Rejseplanen.dk inden afgang.

Det er også muligt at se, hvor togbussen holder, på NT’s hjemmeside under information om togbusser.

Passagerer skal desuden være opmærksomme på, at rejsen med togbus tager længere tid end toget. Der må derfor forventes ekstra rejsetid.

Cykler og barnevogne kan kun medtages i det omfang, der er plads i bussen.

Større driftsændringer senere i juni

Der er også varslet flere ændringer senere på måneden.
Fra lørdag aften den 27. juni til søndag morgen den 28. juni erstattes togdriften af togbusser på alle strækninger i Nordjylland, herunder både RE75 mellem Hobro, Aalborg, Hjørring, Frederikshavn og Skagen samt RE76 mellem Hjørring og Hirtshals.

Her vil nogle strækninger dog lukke ned før kl. 22 om lørdagen, mens andre først åbner igen efter kl. 7 søndag morgen.
Rejsende opfordres derfor generelt til at tjekke Rejseplanen, inden de tager afsted.