23 December, 2023 Nyheder

Svømmehallen inviterer indenfor til julesvømning

I Skagenhallen har man valgt at holde åbent i svømmehallen i store dele af juleferien.

Alle vandhunde har således rig mulighed for at komme en tur i bølgen blå.

Som altid kan både store og små vandhunde boltre sig i det store 25- meters bassin som er opdelt i en plask- og leg afdeling hvori der kan leges med alle svømmehallens vandlegetøj, og det er også her at 2- og 5 meter vipperne også forefindes, og en afdeling for de som ønsker at svømme baner.

Derudover kan man boltre sig i varmtvandsbassinet som er delt i to, således at de helt små svømmere har et trygt sted at svømme, alt i mens at større børn og voksne kan lune sig i den anden del af bassinet.

Sidst men ikke mindst er den sjove vandrutschebane, som kan give enhver vandhund en let krillen i maven af sjov, fart og spænding, naturligvis åbent, ligesom at der selvfølgelig også er tændt godt op i omklædningsrummenes saunaer.

Julens åbningstider i Skagenhallens svømmehal:

Lørdag d. 23. December: kl. 10.00 – 13.00

Søndag d. 24. December: kl. 10.00 – 13.00

Mandag d. 25. December: LUKKET

Tirsdag d. 26. December: LUKKET

Onsdag d. 27. December: Kl. 10.00 – 13.00

Torsdag d. 28. December: kl. 10.00 – 13.00

Fredag d. 29. December: kl. 10.00 – 13.00

Lørdag d. 30. December: kl. 10.00 – 13.00

Søndag d. 31. December: LUKKET

Mandag d. 1. Januar: LUKKET

Herefter har svømnehallen åbent som normalt.