15 september, 2025 Det sker

Strik og drik: Tørst Cocktailbar lancerer strikkeklub

AI genereret foto

Hos Tørst Cocktailbar er der nu lagt op til en anderledes og hyggelig torsdagsaften, når baren introducerer konceptet ”Tørst strikkeklub – strik og drik”.

Hver torsdag fra kl. 18.00 til 22.00 kan du droppe ind på baren – alene eller sammen med venner – og kombinere strikketøjet med lækre cocktails.

Her handler det ikke om at kunne mestre avancerede masker eller komplicerede opskrifter, men om at skabe et afslappet fællesskab, hvor kreativitet og lækre cocktails går hånd i hånd.

Som en ekstra bonus tilbyder Tørst alle cocktails på kortet til kun 75 kr. i tidsrummet.

Menukortet tæller et væld af klassiske, såvel som moderne cocktails, og det kan ses online via barens hjemmeside.

Initiativet er åbent for alle, uanset om du er garvet strikker eller bare nysgerrig på at prøve.

Tørst Cocktailbar lægger vægt på at skabe rammerne for en hyggelig aften, hvor man kan møde nye mennesker, få en snak og nyde en god drink – med eller uden strikketøj i hænderne.

Mere info:

Menukort: Se cocktailkortet her

Hjemmeside: www.torst.dk