Ovenpå to stærkt corona prægede krydstogtsæsoner med meget få krydstogtanløb, i hvert fald med gæster ombord – Så er der nu omsider lys for enden af tunellen.
Ifølge Anne Sofie Rønne Jensen som er Cruise Manager hos Cruise Skagen er der nemlig op imod 46 krydstogtanløb i vente til Skagen i år.
I skrivende stund er der 43 sikre anløb i år. Derudover er der 3 anløb som endnu er usikre. potentielt set vil det betyde op imod godt 75.000 krydstogtgæster til Skagen i år.
De 4 anløb som endnu er usikre er skibe, hvis ruter i denne tid overvejes ændret grundet urolighederne ovre øst på. Flere af de krydstogtskibe som sejler i vores farvande har nemlig Sankt Petersborg som den helt store destination på ruten.
Krydstogtsæsonen anno 2022 ligger fra kaj fredag d. 22. April. Her får vi skibet Enchanted Princess fra Princess Cruises på besøg. Med sig ombord har hun op imod 3.560 passagerer og 1.346 besætningsmedlemmer.
Blandt årets anløb er intet mindre end 4 nye rederier og 13 nye skibe. Dermed er der udsigt til en hel perlerække af plakette ceremonier.
Krydstogtsæsonen sluttes af d. 8. oktober hvor Spirit of Discovery fra Saga Cruises ligger til kaj med sine op imod 999 passagerer ombord.
Årets største krydstogtanløb bliver d. 14. Juli og igen 22. September. Her ligger MSC Virtuosa til ved Krydstogtkajen i Skagen. Med sig har hun op imod 4.842 passagerer og 1.704 besætningsmedlemmer.
I krydstogtindustrien bookes der ofte kajpladser 2-3 år ud i fremtiden. i Skagen er der endda eksempler på kajreservationer helt frem til 2029.
Dermed kan Cruise Manager Anne Sofie Rønne også allerede nu melde om, at Skagen går en lys fremtid i møde hvad angår krydstogtturismen.
Det er dog for tidligt at kunne sige noget konkret om næste års krydstogtsæson, men en ting er sikkert – Det ser lovende ud.
Du kan se anløbsinformation for årets anløb lige her.