10 november, 2025 Skagenbolig

SkagenBolig Præsenterer: Stilfuld sommerhusidyl i naturskønne omgivelser

Velkommen til en ny omgang SkagenBolig Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på et stilfuldt sommerhus som ligger fredfyldt placeret i naturskønne omgivelser.

Boligtype: Sommerhus

Boligareal: 128 m2

Kontantpris: 2.975.000,-

Boligens beliggende

Dette charmerende sommerhus i Skiveren byder på en uimodståelig idyl og en atmosfære, der straks indfanger jer med sin ro. Beliggende på en imponerende 4.482 kvadratmeter stor naturgrund, omgivet af hede og majestætiske træer, giver sommerhuset jer beskyttelse mod vind og blæst.

Området omkring sommerhuset byder på et væld af faciliteter, herunder en købmand, café, legeplads og minigolf ved Skiveren Camping. Derudover er Vesterhavet, Tversted Plantage og Tversted Søerne blot en kort gå- eller cykeltur væk, da alt er forbundet med stisystemer, der gør det nemt at udforske området.

boligens indretning

Sommerhuset er smagfuldt moderniseret i nyere tid med fokus på både kvalitet og æstetik.

Sommerhuset byder på hele 4 rummelige værelser og en gennemtænkt indretning, der omfatter et skønt alrum med to stuer. De store vinduespartier inviterer naturen indenfor og lader lyset strømme ind i rummet.

Det centrale hjerte af huset er det åbne køkken og opholdsrum med spiseplads og stue i ét, hvilket skaber et fantastisk rum til samvær. Derudover er der et pragtfuldt badeværelse og et praktisk bryggers, der kan fungere som et grovkøkken.

På den vestvendte terrasse kan I nyde solen uden nogen form for forstyrrelse, eller I kan søge skygge under den overdækkede del. Her er også skønt om aftenen, når duggen falder, og temperaturen begynder at dale, og I kan tænde op i den udvendige pejs for ekstra hygge.

Dette sommerhus i Skiveren er den perfekte destination for dem, der søger en ægte idyllisk oase i naturskønne omgivelser med moderne bekvemmeligheder og masser af plads til familie og venner.

Boligen i billeder

Du kan blive klogere på denne bolig, samt se endnu flere billeder lige her