• Forside
  • Det sker
  • Stenbroen Guld & Ure inviterer til eksklusiv Mads Z-event i Skagen
13 maj, 2025 Det sker

Stenbroen Guld & Ure inviterer til eksklusiv Mads Z-event i Skagen

Torsdag den 22. maj kl. 18.30 er der lagt op til en aften i skønhedens og smykkernes tegn, når Stenbroen Guld & Ure inviterer til et eksklusivt Mads Z-event i hos Luna Ristorante.

Aftenen byder på besøg af ingen ringere end Mads Ziegler – manden bag det populære smykkebrand Mads Z – der denne aften vil dele ud af sin viden og passion for smykkedesign og aktuelle trends.

Arrangementet finder sted i Luna Ristorante, hvor gæsterne kan nyde lækker sharefood og et glas vin i inspirerende og afslappede rammer.

Undervejs vil Mads Z holde et spændende oplæg om sine smykkers designfilosofi, materialer og inspiration.

Alle deltagere får en goodiebag med hjem, og der vil være mulighed for at vinde en eksklusiv smykkepræmie i løbet af aftenen.

Som prikken over i’et gives der 20% rabat på alle Mads Z smykker denne aften – en oplagt mulighed for at forkæle sig selv eller en, man holder af.

Billetter til arrangementet koster 250 kroner og kan købes direkte hos Stenbroen i Skagen.

Med god mad, vin, spændende fortællinger og et generøst udvalg af smukke smykker, er der lagt op til en inspirerende og hyggelig aften for alle med interesse for design, stil og ægte håndværk.

Hvor: Luna Ristorante
Hvornår: Torsdag den 22. maj kl. 18.30
Billetpris: 250 kr. – købes hos Stenbroen

Vi glæder os til at se dig til en inspirerende aften i godt selskab!