Frederikshavn Krisecenter fylder 40 år og markerer det i uge 40 med en foredragsrække på bibliotekerne i Skagen og Frederikshavn.
SI Skagen bakker op om arrangementerne og vil være til stede med en orange udstilling for at markere kampagnen ”Stop Vold mod Kvinder”.
Tirsdag aften på Skagen Bibliotek vil vi også overrække en donation til krisecenteret ved arrangementet med Niels Frank, der fortæller om ”Kvindedrab – og om at være pårørende”.
SI Skagen har før været medarrangører af foredrag, hvor fokus har været på kvinders vilkår og muligheder såvel lokalt som nationalt og internationalt.
Vi håber, at mange vil købe billet og være med til at sætte fokus på dette meget væsentlige emne – Stop Vold mod Kvinder – og dermed også vise deres støtte til Frederikshavn Krisecenter.