08 december, 2025 Skagenbolig

SkagenBolig Præsenterer: Smukt moderniseret bolig med plads til hele familien

Velkommen til en ny omgang SkagenBolig Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på denne pragtfulde bolig i Skagen Vesterby, som er perfekt til den store familie – eller flere familier, da ejendommen har en rummelig størrelse på i alt 245 kvm boligareal, heraf med et anneks på 61 kvm. Derudover er der en kælder på 90 kvm, hvoraf 11 kvm er registreret som en del af boligarealet.

Boligtype: Villa

Boligareal: 245 m2

Kontantpris: 8.350.000,-

Boligens beliggenhed

Boligen er ideelt beliggende for de der ønsker nem og bekvem adgang til såvel byens mange tilbud som naturen.

Med denne bolig har du nemlig Byfogedskoven som nabo, ligesom du nemt er ude i Skagen Klitplantage, eller står med fødderne i sandet, på vej i baljen blå ved Kongevillaen i Damstederne.

Omvendt er du under en kilometer fra det centrale Skagen med det rige udbud af butikker, spisesteder og kulturtilbud.

Med boligen her får du med andre ord det bedste fra begge verdener.

Boligens indretning

Boligen er totalmoderniseret og fremstår yderst flot og indbydende. Indenfor finder man en rummelig entré med trappe til både første sal og kælderen.

Stueetagen er indrettet med et værelse med skabsvæg, et køkken med udgang til en dejlig terrasse samt en dobbeltstue med også udgang til terrassen.

På første salen findes to soveværelser, et toilet og et disponibelt rum.

Kælderen består af tre værelser, et badeværelse og et disponibelt rum.

Ejendommen har yderligere to separate annekser, hvoraf den ene er en tidligere købmandsbutik, som er indrettet med et køkkenalrum, et værelse og et badeværelse. Det andet anneks har et værelse og et disponibelt rum.

Samlet set er denne bolig i Skagen Vesterby en fantastisk mulighed for den store familie eller flere familier, der ønsker masser af plads, moderne faciliteter og en beliggenhed i et af Skagens bedste områder.

Boligen i billeder

Du kan blive klogere på denne bolig samt se endnu flere billeder lige her