
Julestemningen har for alvor indfundet sig hos Restaurant K, der fra fredag den 21. november præsenterer en helt ny 5-retters menu – fyldt med sæsonens bedste råvarer, vinterlige nuancer og klassiske julesmage med et moderne twist. Samtidig introducerer restauranten også en lækker juleplatte på frokostkortet, som serveres hver fredag og lørdag mellem kl. 12.00 og 15.00.
Gæster kan se frem til en gennemført sæsonmenu, hvor køkkenet præsenterer fem velsmagende retter, der elegant balancerer det nordiske og det klassisk franske køkken.
Menuen byder blandt andet på koldrøget laks med peberrodscreme og tyttebær, braiseret gris med trøffelsauce og hjemmelavede chips samt rosastegt andebryst med honningglaseret rødkålssalat, appelsin og mandelsmør.
Som alternativ til anden kan man vælge bagt kuller i sauce vin blanc med selleripuré og små kartofler.
Herefter følger en ostetallerken med tre udvalgte oste og til sidst den klassiske julefavorit: risalamande med kirsebærsauce, kirsebæris, brændte mandler og hvid chokolade.
Menuen kan nydes som 3, 4 eller 5 retter efter gæsternes ønske.
Restaurant K har også løftet sløret for deres juleplatte, som nu er en fast del af frokostmenuen i weekenderne (fredage og lørdage) frem til jul.
Platten består af alle de klassiske favoritter – sild med karrysalat, fiskefilet med remoulade, håndpillede rejer, ribbensteg, medister, rødkål samt risalamande med kirsebærsauce. Perfekt til en hyggelig frokost, hvor man vil smage lidt af det hele.
Bordbestilling anbefales
December er traditionelt en travl måned hos byens restauranter, derfor opfordres gæster til at reservere bord på forhånd.
Menukortet kan ses i sin fulde længde på restaurantens hjemmeside, hvor der også kan bookes bord: www.restaurantk.dk
Restaurant K glæder sig til at byde gæster velkommen til en december fyldt med god mad og ægte julestemning i hjertet af Skagen.