05 februar, 2023 Nyheder

Skawbo vandt guld ved DM i skills

I de forgangne dage har der været afholdt DM i skills i Fredericia.

Her dystede mere end 300 studerende fra landets erhvervsuddannelser om titlen som Danmarksmester i netop deres fag.

Der dystes i intet mindre end 45 forskellige fag – i alt fra gulvlægger og bager til murer og kosmetiker.

Det er netop sidstnævnte kategori – kosmetiker at vi fik guld til Skagen.

Det var Sophia Munk Nielsen som løb med DM guldet og titlen som Danmarksmester i faget kosmetiker.

Sophia fik overrakt medalje og diplom af Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på scenen ved afslutningsceremonien lørdag aften.

Undervejs i konkurrencen blev der dystet i både lakering af negle, bryn og vipper og sidst men ikke mindst aften makeup med fantasy som det overordnede tema.

Til dagligt er Sophia elev hos Beauty By Munk på Østersøvej her i Skagen.

Det er tydeligt at læremester Sine Munk er stolt – på Beauty By Munks Facebook skriver hun således ovenpå sejren:

“Danmarks Mester i Skills. WOW! Jeg ved jeg har dygtige piger på mit team men det her rammer mig da lige hjertet! ❤️ kategorierne var Lakering af negle, bryn og vipper og til sidst aften makeup med Fantasy som emne YOU NAILED IT!

Jeg er så FUC…. stolt af hende her og helt rørt ind til knoglerne! Hun har virkelig fået sat sit aftryk på klinikken og i denne branche. Hun har flair for branchen, har fundet sin hylde, holdt meget af, af sine kollegaer og kunder, og så topper hun den lige med at vinde DM i Skills for kosmetikere

Shit en oplevelse det har været i dag! Vi har begge svedt, rystet af nervøsitet og grædt af glæde. Jeg håber i vil ønske hende stort tillykke næste gang i ser hende på klinikken!”

Sine Munk – ejer af beauty By Munk
Sophia med medaljen om halsen.