Skawbo Kristian Klarskov er blandt folketingskandidaterne i Lars Løkke Rasmussens nye parti Moderaterne. Kristian Klarskov er 46 år, født og opvokset i Skagen, men bor i dag i Støvring syd for Aalborg med sin hustru Anette og deres søn William. Kristian Klarskov har de sidste 20 år været iværksætter/investor og brugt de sidste 10 år på at hjælpe små startups med at komme i gang.
Kristian Klarskov har været en del af Det Politiske Mødested (forstadiet til Moderaterne) i længere tid og har været involveret i udviklingen af Moderaternes politik indenfor iværksætteri og vækst samt grøn omstilling.
”Det er utrolig rart, at kunne løfte sløret for mit kandidatur. Jo mere jeg har arbejdet med udviklingen af partiets politik, des mere er ønsket om at være med til at føre den ud i livet vokset. Og det bliver der så mulighed for nu. Målet er selvfølgelig at blive valgt ind i Folketinget ved næste valg, for jeg kunne godt tænke mig at se lidt flere folketingsmedlemmer med erhvervserfaring. Det tror jeg alle danskere vil have glæde af.”, udtaler Kristian Klarskov.