19 maj, 2022 Nyheder

Skawbo anholdt for besiddelse og salg af stoffer

En 34-årig mand fra Skagen blev onsdag anholdt for besiddelse- og salg af diverse stoffer.

Anholdelsen fandt sted på den 34-årige mands bopæl i Skagen onsdag sidst på eftermiddagen.

Anholdelsen sker på foranledning af et tip.

På adressen fandt politiet udover forskelligt udstyr som anvendes i forbindelse med salg af stoffer også hele 3 forskellige slags stoffer.

Det drejer sig om:

  • 63 gram hash
  • 28 gram kokain
  • 26 gram skunk

Manden blev anholdt og taget med til afhøring på politistationen i Frederikshavn.

Efter endt forhøring blev manden dog løsladt igen.

Han er nu sigtet efter paragraf §191 som er den hårde narkoparagraf. Af paragraffen lyder det at:

Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.

Den 34-årige mand var i forvejen kendt af politiet for bl.a. lignende forbrydelser.