Skagensmalernes fotografier – en kavalkade af overraskelser

Den franske fotografkunstner, kurator og kreative konsulent Joséphine Douet har arbejdet med Skagens Museums fotografisamling op til museets aktuelle særudstilling Lige et øjeblik! Skagensmalernes fotografier. Her fortæller hun om mødet mellem en moderne fotograf og en historisk fotografisamling.

Joséphine, hvordan har det været at arbejde med Skagens Museums fotografisamling?
”Dén samling er som et dejligt, friskt slap in the face, fordi der er så mange motiver, der er kendt fra skagensmalernes malerier, og som vi har i øjnene og hjertet, når vi tænker på Skagen. Men fotografierne indeholder også et utrolig nyt blik på lokalsamfundet i Skagen og kunstnernes private liv.

Fotografiet giver en helt anden måde at fremstille virkeligheden på. Et maleri tager tid, der er forstudier, der er grundighed, og lang arbejdstid. Men fotografiet har en anden umiddelbarhed. Jeg synes, fotografierne åbner et nyt perspektiv ind til den verden, kunstnerne levede i, når de var i Skagen. Det er et nyt blik, og der er meget liv i det.”

Du er selv fotograf. Hvad ser du i samlingen?
”De første fotografier i Skagens Museums fotosamling er lidt klodsede, lidt snapshotagtige, men det er også meget tidlige fotografier. Jo senere fotos, jo mere kunstneriske bliver de. Og der er utrolig flotte fotografiske værker i samlingen. I Lige et øjeblik! udstiller vi nogle af dem i kæmpestort format, så man virkelig kan fornemme dem.

Som fotograf og kurator var de utrolig nemme at arbejde med. Jeg kan udvælge mange fotos fra den her samling, sætte dem op på en væg – og så holder de. Henri Cartier-Bresson [fransk fotograf, red.] var kendt for at vende sine billeder på hovedet for at se, om kompositionen var okay, og man kan lave samme øvelse med de her fotografier. Kompositionerne holder. Lyset holder. Motiverne holder.

Der er mange fotografier, som er utrolig godt tænkt, og som er en utrolig bedrift med tanke på forholdene heroppe og fotografiapparater dengang. For eksempel fotoet af fiskerne, der bærer jollen. Man kan godt se, at det regner og blæser, og man kan se fiskernes ansigter. De levede et hårdt liv. Og billedet er utrolig smukt og stærkt. Et mesterværk. Der er mange af den slags i samlingen.”

Hans Peter Ferdinand Lundsteen: Fotografisk forlæg til Michael Anchers “Mandskabet reddet”. Ca. 1893. Kollodium udlysningspapir.

Har du et favoritfotografi?

”Der er flere! Fotografiet med jollen. Jeg er fuldstændig forelsket i det.

Udstillingen rummer også en lille niche med originale fotografier, mens de andre er reproduktioner. Hvad gør de originale fotografier så særlige?

”De er enormt skrøbelige. Problemet med gamle fotografier er, at de er ren kemi, så hvis de får for meget lys, bliver de bleget, så motivet forsvinder. Men det er meget vigtigt for os at give udstillingens gæster adgang til de ægte, oprindelige fotografier. Derfor har vi bygget et mørkt, luksuriøst, og mystisk rum til de skrøbelige originaler.

Vi overvejede at lave en udstilling, som udelukkende indeholdt originale fotografier, men det bevægede vi os væk fra, for de originale fotos er bittesmå og må nærmest ikke få noget lys. Det ville både blive kedeligt og mørkt! Det er første gang Skagens Museums fotografiudstilling udstilles, så det var vigtigere for os, at gæsterne kunne opleve motiverne.”

Udstillingen rummer også fotografier og fototeknik. Hvorfor var det vigtigt at have med?

”Den taktile del af fotografiets historie er ekstremt vigtig. På skagensmalernes tid var fotografiet en meget sensuel oplevelse. Jeg har selv minder om at tilbringe en hel nat i mørkekammeret med fremkaldervæsker, som er meget bløde at have hænderne i, og som føles forskelligt. Kameraerne fra den tid var også meget smukke og sanselige, og mange af dem var lavet med glas, træ og læder.

Sanseoplevelsen er altså en meget, meget vigtig dimension af fotografiet fra dengang. Når man ser kameraerne, forstår man også processen: Lyset skal indfanges, så det går igennem en glasplade, der projicerer et motiv på en overflade, som bagefter behandles, så billedet kan fremkaldes derpå. Så udvikler teknikkerne sig helt til det digitale fotografi, som alle bruger i dag. Men stadierne før kender de færreste.

I udstillingen har vi et fotostudio med prismer og linser i forskellige farver, og her opfordrer vi folk til selv at tage billeder med deres telefoner, for prismerne og linserne er med til at give en taktil dimension til det digitale fotoformat.”

Hvad skal publikum glæde sig mest til at opleve i den her udstilling?

”De skal glæde sig til at blive overraskede! Mange kommer til Skagens Museum med en forventning om, at de skal se malerier, og der skal være blå, der skal være gul, der skal være sol, måne og hav, og fiskere. Men det her er fuldstændig anderledes.

Det er, som om vi har åbnet vinduet, og lukker havbrisen ind. Dialogen mellem malerierne og det nye perspektiv, fotografierne giver, er fantastisk. Fotografierne viser os, at skagensmalerne var meget moderne. Det kan være svært at forstå, når man ser malerierne, men der er så meget genkendeligt i fotografierne, som får malerierne til at fremstå helt anderledes.

Helt konkret har vi også fyldt udstillingen med sjove ting: En sladderstation med sladder om skagensmalerne, et stereoskop der giver 3D-perspektiv på P.S. Krøyer, og et diorama hvor man kan lege med perspektiver.”

Fotograferne, vi udstiller her, er jo dine kollegaer. Hvad tænker du om dem?

”De imponerer mig. De tidligste fotografier, vi har, er fra 1876. Dengang fotograferede man med kæmpestore trækameraer, og i Skagen var der jo ingen almindelige veje. Det har krævet en utrolig vilje at slæbe de kameraer ud på Grenen i regn og blæst! Man skulle gå langs stranden!

Jeg er blevet overrasket over antallet af kvindelige fotografer. Der er omkring 16 kvinder repræsenteret blandt fotograferne, og det er vildt. Men det giver mening, fordi der med muligheden for at blive fotograf opstår et arbejde, som kvinderne kan tage uden at have en uddannelse. For fotografiet er et håndværk, man kan lære, og så kan man rejse rundt med det. Man er fri. Jeg synes, at det er en enormt befriende mulighed for kvinder på det her tidspunkt.”

Om Joséphine Douet

Født i Normandiet.

Fotokunstner, kurator og kreativ konsulent.

Hendes fotos har været bragt i bl.a. Rolling Stone, Vanity Fair, Elle, Esquire, GQ og Liberation.

Har fotograferet bl.a. Rufus Wainwright, Viktor & Rolf og Sophie Auster, men også skabt fotoserier om både tyrefægtere og haute couture.

Har kurateret udstillinger på bl.a. Museo Thyssen-Bornemisza, Hudson River Museum, og Vendsyssel Kunstmuseum.