Velkommen til en ny omgang SkagenBolig Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på en ganske unik og velindrettet ejendom som er opdelt i intet mindre end fem lejligheder med fælles opholdsarealer.
Boligtype: Villa
Boligareal: 234 m2
Kontantpris: 3.300.000,-
Denne Bolig er beliggende på Spliidsvej 25B i Skagen, tæt på byens centrum.
Herfra er der mindre end 200 meter til nærmeste indkøbsmulighed samt frisør og skønhedsklinik. Derudover er der kun få minutters gang til Skagen station og dermed også midtbyen med dens mange shoppingmuligheder, spisesteder mm.
Kultur går du heller ikke ned på, da Anchers Hus og Skagens Museum begge kun er få hundrede meter væk.
Således er der også kort afstand til den skønne Sønderstrand og fyrbakken med Vippefyret.
Med denne bolig er du således beliggende lidt tilbagetrukket, men alligevel lige dér hvor det hele sker – hvilket samlet set giver et perfekt udgangspunkt.
Denne rummelige bolig på Spliidsvej 25B har mange anvendelsesmuligheder med sine 234 kvadratmeter store boligareal.
indretningen giver denne bolig en fantastisk kombination af komfort og bekvemmelighed og kan bruges til den store familie, dem der ønsker at dele bolig eller udlejning til både feriegæster eller ansatte.
Når du træder ind i boligen, bydes du velkommen af en rummelig hall, det store køkken-alrum, der igennem stuen åbner sig til boligens vestvendte terrasse.
Herudover har boligen fem separate lejligheder, hver med eget badeværelse og tekøkken.
Disse lejligheder giver mulighed for at have privatliv og uafhængighed til gæster, familiemedlemmer eller endda leje ud til potentielle lejere.
Der er også et ekstra værelse, der kan anvendes som kontor, ekstra soveværelse eller et fleksibelt rum efter behov.
Derudover finder man et bryggers og et viktualierum i boligen.
Samlet set er Spliidsvej 25B en velopført og rummelig bolig, der imødekommer ethvert behov tæt på byens centrum.