Velkommen til en ny omgang SkagenBolig Præsenterer, hvor vi denne gang ser nærmere på en bolig med et hav af muligheder.
Boligtype: Villa
Boligareal: 143 m2
Kontantpris: 1.940.000,-
På Jens Vævers Vej 14 finder man et charmerende hus beliggende op mod det eftertragtede Østerby-område, hvilket også betyder at det er i gå-afstand til Sønderstrand og Vippefyret.
Derudover ligger denne bolig med nem adgang til både indkøb og byens skole. Derudover nås byen på ganske få minutter på gåben eller cykel og allerede efter få hundrede meter når du Sct. Laurentii Vej med sine mange hyggelige butikker.
Boligens beliggenhed gør, at i får mulighed for at trække jer tilbage i rolige omgivelser derhjemme, men nemt og bekvemt har adgang til det summende byliv.
Dette åbner da også op for en lang række anvendelsesmuligheder som gør boligen attraktiv for flere segmenter.
Med sine hyggelige vinkler og det klassiske udtryk, rummer ejendommen et stort potentiale for at blive forvandlet til drømmen om en Skagensbolig. Huset venter blot på nye ejere, der ønsker at sætte deres eget præg og skabe en bolig fuld af personlighed og charme.
Grunden er rummelig og indbyder i den grad til udeliv, hvor der er rig mulighed for hyggelige og indbydende terrassearealer omkring huset, der giver anledning til at nyde solens stråler dagen lang. Sådanne muligheder bliver sjældnere i dette område, hvilket gør denne ejendom ekstra attraktiv.
Huset er oprindeligt fra 1950 og breder sig over to plan, med et samlet boligareal på 143 m². Stueetagen udgør 107 m², hvilket giver et godt udgangspunkt for indretning og anvendelse af rummene.
Desuden medfølger en 26 m² garage, som tilbyder forskellige anvendelsesmuligheder.