Det er netop blevet offentliggjort hvor mange børn der er skrevet op til at starte i 0. – eller den såkaldte “børnehaveklasse” til august.
Tendensen i Frederikshavn Kommune som helhed er desværre stadig nedadgående. Her er vi gået fra 586 børn sidste år til kun 551 børn i år. Der er med andre ord tale om en nedgang på 6%.
Det kan ses som en relativ lille nedgang, men set over flere år er det absolut alvorligt.
Der er dog også flere lyspunkter – herunder på Skagen Skole.
Her var der sidste år kun 33 børn som startede i “børnehaveklassen”, hvorimod der i år er skrevet intet mindre end 48 børn op til skolestart.
Aalbæk Skole ligger fortsat stabilt på 10 elever pr. år.