Kristi Himmelfartsferien i Skagen er traditionelt lig med havneliv, fest og farver – og ikke mindst: Skagen Race.
I disse timer ankommer de første både fra årets udgave af Skandinaviens største havkapsejlads, og havnen summer allerede af aktivitet, liv og højt humør.
Over 200 sejlbåde og omkring 1.500 sejlere deltager i Skagen Race, som hvert år trækker tusindvis af besøgende til byen.
Allerede nu – torsdag formiddag – begynder de første både at lægge til kaj i Skagen Havn, efter start onsdag eftermiddag kl. 14 fra tre forskellige byer:
Skagen Race vokser år for år, og har i tidligere år været så populær, at arrangørerne har været nødt til at oprette venteliste, da kapaciteten i Skagen Havn ganske enkelt ikke kunne rumme alle deltagere.
Det er ikke uden grund: Sejlerne mødes af en by og en havn, der er kendt for sin gæstfrihed og stemning, og som hvert år sætter en mindeværdig ramme om sejladsen.
Skagen Race arrangeres af Bærum Sejlforening i Norge, i samarbejde med Holmestrand Seilforening, Marstrand Segelselskap og Sejlsportens Hus i Hals.
Den traditionsrige kapsejlads blev sejlet første gang i 1996 og har kun været aflyst to gange – i 2020 og 2021 – grundet COVID-19.
Fredag venter festlig præmieoverrækkelse, hvor der uddeles:
Der vil desuden være DJ, åben bar og rig mulighed for at møde både sejlere og besøgende til nogle festlige timer.
Med over 20.000 besøgende i Skagen i løbet af Kristi Himmelfartsdagene er Skagen Race blandt årets største begivenheder i byen – og en kærkommen tradition for både lokale og tilrejsende som på mange måder kickstarter sommeren i Skagen.
Har du ikke allerede været forbi havnen, så tag et smut derned og oplev de mange flotte både, hør historier fra havet og mærk den helt særlige stemning, der opstår, når passionerede sejlere mødes på toppen af Danmark.
Velkommen til Skagen Race 2025!