Onsdag afholdte Skagen Handelsstandsforening deres ordinære Generalforsamling på det historiske Brøndums Hotel.
Her var ca. 40 af byens erhvervsdrivende og ledere samlet under samme tag for en aften, som udover selve Generalforsamlingen også bød på god mad og ikke mindst to gode oplæg.
Aftenen startede kl. 18 med en kort velkomst af foreningens Formand Peter Knudsen, hvorefter der blev serveret et herligt måltid mad.
En time senere kunne Formanden så byde Formand for Skagen Festival: Jesper Heegard velkommen på gulvet, som aftenens første oplægsholder.
Her så Jesper Heegaard bl.a. frem imod den kommende festival, men ikke mindst også de problemer som Skagen Festival står overfor i år.
Hidtil har festivalen nemlig været momsfritaget, men det er med virkning fta og med dette regnskabsår ikke længere tilfældet.
Det giver imidlertid en del skævheder og udfordringer, i og med at honorarerne til festivalens mange musikere, som er festivalens ubetinget største udgift, ikke er momspligtigt.
Det vil sige at Skagen Festival skal ud og hente en solid pose penge ekstra, set i forhold til tidligere år.
Til gengæld vil Skagen Festival også kunne gemme et evt. overskud til nye investeringer eller dårligere tider.
Derfor understregede Jesper Heegaard også vigtigheden af at bakke op om festivalen på den ene eller den anden måde, samt “bød op til dans” og opfordrede til et øget samarbejde imellem butikkerne, restaurationsbranchen og festivalen.
Herefter overtog Toppen af Danmarks nyligt tiltrådte direktør Nicolai Nissen gulvet.
Han startede ud med en kort introduktion af sig selv og hans to kolleger Daniel Svane (nyligt tiltrådt salgs- og marketingchef) og Anne-Mie Rasmussen (eventkoordinator), som de fleste skawboere nok efterhånden kender i et vist omfang.
Herefter fik tilhørerne en status på markederne, hvor Nicolai blandt andet kunne berette om at tyskerne i den grad er på vej frem og at der er en tendens til at tyskerne bruger stadig flere penge på deres ferie på Toppen af Danmark.
Desværre er der, grundet kursen, ikke udsigt til at det bliver i år at nordmændende for alvor vender tilbage til Skagen, men der skulle ifølge prognoserne være håb for at dette sker til næste år.
Slutteligt kom Nkcolai Nissen også ind på årets version af Skagen Guiden og krydstogt turismen.
Efter et par gode indlæg var det tid til en kort pause hvor der også ventede lidt koffein og sukker i form af kaffe og kage.
Herefter kunne Generalforsamlingen starte, hvor Aksel Pallesen hurtigt blev udpeget som dirigent.
Efter at al formalia var på plads var det tid til bestyrelsens beretning, startende med Formand Peter Knudsens beretning:
Her kom han bl.a. ind på det fortsatte samarbejde med Skagen Kultur- og Fritidscenter og Erhvervshus Nord omkring udbygning og modernisering ag Skagenhallen med bl.a. en lang række værelser til elever fra byens forskellige virksomheder – som er et essentielt projekt for hele Skagen.
Derudover kom formand Peter Knudsen ind på de forbedrede, men stadig ikke tilstrækkelige toiletforhold samt problematikken omkring manglende dispendation til at holde åbent på flere af forårets helligdage.
Peter fortsatte beretningen for juleudsmykningsudvalget, hvor han kunne komme med både en god og en dårlig nyhed.
Den dårlige nyhed er, at det kommunale tilskud bliver kraftigt beskåret til næste år.
Den gode nyhed er, at Skagen Handel dels grundet prioriteringer, men mindst lige så meget grundet godt arbejde og stor dedikation fra Peter og hans hjælpere, vil udvidde julebelysningen i de kommende år så vi får en endnu flottere julebelysning henover de kommende år.
En anden glædelig nyhed i den forbindelse er, at Skagen Handel som et forsøg lod julebelysningen stå tændt i hele januar måned. Det er blevet taget virkeligt positivt imod og udstyret har tilmed, på trods af flere omgange både sne og storm ikke givet de store problemer.
Dermed vil julebelysningen også i fremtiden være tændt i hele januar måned.
Den sidste beretning kom fra Mathias Rump Hansen som er Formand for aktivitetsudvalget.
Han gennemgik med en fotopræsentation den lange række af arrangementer som aktivitetsudvalget har stablet på benene det sidste års tid og kom herunder også ind på mulighederne og udfordringerne med de forskellige aktiviteter, samt i aktivitetsudvalget generelt.
Efter beretningerne var det blevet tid til at se på foreningens økonomi.
Som resultat af et øget aktivitetsniveau var økonomien hertil også i rød zone.
Det blev imidlertid heldigvis reddet af et prisbevidst og arbejdsomt juleudsmykningsudvalg som kom ud med et stort overskud i deres “afdeling”.
Samlet set kom Skagen Handelstandsforening således ud med et flot og tilfredsstillende resultat på 85.465 kr.
Et af aftenens højdepunkter var naturligvis valget af den nye bestyrelse.
Foreningen skulle nemlig sige farvel og ikke mindst tak til tre afgående bestyrelsesmedlemmer som af forskellige årsager ikke ønskede genvalg.
Heldigvis stod nye gode kræfter klar til at tage over.
De nye kræfter i bestyrelsen, som blev taget godt imod og godkendt af de fremmødte medlemmer er:
herudover tiltrådte to nye og lovende suppleanter:
Den nye bestyrelse ser lyst på fremtiden, ser hellere muligheder frem for begrænsninger og glæder sig til snarligt fot alvor at trække i arbejdstøjet til glæde for ikke bare Skagen Handels medlemmer, men også alle skawboere samt byens gæster.