Bestyrelsen for Skagen Festival har i år valgt at indstille den danske sanger og sangskriver Poul Krebs til Folkemusikprisen.
Poul Krebs har gennem flere årtier bidraget til et bredt udsnit af den danske befolknings musikalske tradition og selvforståelse.
Han har med sine iørefaldende melodier og til tider underspillede tekster bidraget til den danske sang- og musikskat.
Poul Krebs har ved flere lejligheder gæstet Skagen Festival fra sidst i 70’erne, hvor han bare dukkede op og spillede lidt i skolegården ved Kappelborgskolen og til i år, hvor han med orkester indtager Spar Nord Scenen i Skagen Kultur- og Fritidscenter lørdag aften 1. juli.
Skagen Festival finder sted i dagene torsdag d. 29. Juni – søndag d. 2. Juli.
Du kan se det fulde program samt købe dine billetter lige her