Kære borgere i Skagen og Ålbæk,
I det forgangne år har Erhvervsforeningen arbejdet målrettet på at udvikle en ny strategi, der skal styrke erhvervsudviklingen og beskæftigelsen i Skagen/Ålbæk-området.
Strategien bygger på sammenhold og har overskriften “Vi taler med én stemme”, hvilket betyder involvering og aktivering af lokale ressourcer.
Derfor står Skagen Erhvervsforening i spidsen for at etablere en borgerforening, som får en stemme i erhvervsudviklingen, og vi har brug for dig!
Deltag i vores topmøde den 2. april, hvor vi vil orientere og diskutere de strategiske indsatser. Du tilmelder dig på dette link: https://erhvervshusnord.nemtilmeld.dk/363/
Borgerforeningens formål er at fremme sammenholdet blandt borgerne og varetage deres interesser.
Vi tror på, at når vi samarbejder, vinder vi alle. Derfor inviterer vi borgere til at blive en del af denne spændende rejse.
Vi ser frem til at samarbejde med dig og jer for at skabe en stærkere og mere sammenhængende by.
Sammen kan vi gøre en forskel og sikre, at vores område fortsat er et fantastisk sted at bo og arbejde.