• Forside
  • Nyheder
  • Skagen Bageri & Cafè er klar med årets fastelavnsboller
26 januar, 2024 Nyheder

Skagen Bageri & Cafè er klar med årets fastelavnsboller

Fastelavn er lige om hjørnet, og i år får fastelavnsfejringen i Skagen et ekstra pift af sødme og kreativitet.

Skagen Bageri & Café er stolte over at kunne præsentere årets udvalg af fastelavnsboller, kreeret af ingen ringere end Sæpor Kristinsson, den tidligere vinder af det populære TV-program ‘Den Store Bagedyst’.

Fra på søndag den 28. januar kan alle med hang til søde og smagfulde fastelavnsfristelser nyde godt af det ret så lækre og unikke udvalg af fastelavnsboller hos Skagen Bageri & Café.

I år har Sæpor sammen med bagerne hos Skagen Bageri & Café kreeret 3 lækre fastelavnsboller:

  • Hindbær/passion
  • Tonka/citron
  • Hasselnød/Nutella

Årets fastelavnsboller er et resultat af Sæpors ekspertise og passion for bagning. Kendt for sin kreativitet og evne til at forene smage, har Sæpor arbejdet tæt sammen med de dygtige bagere hos Skagen Bageri & Café for at bringe disse gastronomiske vidundere til live.

Årets udvalg af fastelavnsboller er lige dele innovativt og lækkert. Der er med andre ord garanti for en smagsoplevelse udover det sædvanlige. Disse fastalavnsboller er ikke blot en fryd for ganen, men også et kunstværk i sig selv, hvilket afspejler Sæpors talent og kreativitet.

Interesserede bør dog være hurtige, da disse fastelavnsboller sælges i et begrænset antal fra søndag den 28. januar efter Først til mølle princippet, og med Sæpors ry og bageriets kendetegn udi kvalitetsråvarer og godt bagerhåndværk, forventes der en stor efterspørgsel fra start.

Det er imidlertid ikke kun i bageriet, at Sæpor vil sætte sit præg på Skagen denne weekend. Han deltager nemlig også i Skagen Vinterbaderfestival, hvor han allerede i dag fredag vil være en del af den officielle åbning. Her vil han ikke alene tale til de næsten 300 deltagende vinterbadere. Han hopper nemlig også i bølgen blå sammen med de mange vinterbadere.

Efterfølgende vil han stå klar til at servere en god kop kaffe samt lækkert bagværk til de seje vinterbadere.

Med kombinationen af hans tilstedeværelse ved Skagen VinterbaderFestival samt de lækre fastelavnsboller som sælges fra søndag, sætter Skagen Bageri & Café i samarbejde med Sæpor endnu en gang standarden for lokalt bagerhåndværk i særklasse her i Skagen.

Sæpors tilstedeværelse i bageriet såvel som ved VinterbaderFestivalen og det unikke udvalg af fastelavnsboller er en vidunderlig måde at fejre fastelavn på, og det er en begivenhed, som både lokale og besøgende med garanti vil nyde.

Hvis du ikke kan vente til på søndag med at sætte tænderne i en fastelavnsbolle, så kan du allerede nu købe flere forskellige lækre gammeldaws fastelavnsboller hos Skagen Bageri & Café