På næste fredag, d. 17. september kl. 17 – 20 inviterer Skagen Badmintonklub alle 0. – 5. klasser til familiebadminton og pizza.
Alle i familien er velkommen – også bedsteforældre, onkler og tanter. Tag endelig også dine venner og veninder under armen.
Skagen Badmintonklub står klar med sjove og spændende lege med ketcher – Her vil der også være rig mulighed for at udfordre familien og vennerne.
Der er med andre ord lagt op til nogle sjove og hyggelige timer med sjov, ballade og højt humør.
Efter et par timers sjov udfoldelse i badmintonhallen vil Skagen Badmintonklub være vært for pizza og saftevand til alle fremmødte.
Hele arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding – Håbet er at få Badmintonhallen fyldt med glade 0. – 5. klasser og deres familier, venner og veninder.
Har du indendørssko må disse meget gerne medbringes, men derudover skal der blot medbringes godt humør og en god gang gåpåmod og lyst til sjov og leg.