03 december, 2021 Nyheder

Sidste chance for at besøge Lions julestue

I dag og i morgen d. 3. og 4. december er det sidste chance for at besøge Lions Skagen Anna Anchers hyggelige julestue.

Julestuen er beliggende på Jens Klarupsvej 8 her i Skagen og har åbent i dag fra kl. 11 – 16 og igen i morgen fra kl. 10 – 14.

I julestuen er der linet op med alverdens hjemmelavede produkter til jul og til hverdag.

Her kan du både få dig en lækker hjemmestrikket sweater og alskens julepynt samt dekorationer.

Bag kreationerne som ses i galleriet nederst i artiklen her, står en række flittige kvinder som bruger time- og dagevis på at kreere det smukke tøj, dekorationer og julepynt.

Al overskud går til gode og velgørende formål – både lokalt, nationalt og ude i den store verden.

Du kan således ikke blot berige dig selv eller dit hjem, men også støtte alverdens gode formål.