14 august, 2023 Nyheder

Sensommerbio ved Det Grå Fyr

Lørdag d. 19. August inviterer Det Grå Fyr i samarbejde med PixlArt og Dune Productions til Open Air sensommerbio.

Her vises den nordjyske film: Os der Lever:

er et filmisk digt om et nordjysk lokalsamfund, der lever tæt på naturen og langt fra det politiske centrum. Med poetiske tekster, et glimt i øjet og Niels Hausgaard som den gennemgående fortæller, møder publikum en række vendelboer i små fortællinger, der tilsammen tegner et portræt af livets gang i Vendsyssel.

Vi møder kvinderne, der planter marehalm i klitterne, minkavleren, der står tilbage i de tomme stalde, cirkusprinsessen med sine heste, og drengene, der kører ræs på stranden. Vi er med til bal på kroen, og vi kommer heller ikke uden om ham, der blev verdensberømt, da han flyttede fyret ved Rubjerg Knude, Murer Keld.
Velkomst og filmvisning

Vi starter aftenen med velkomst fra Det Grå Fyr og filminstruktør Anne Svejgård Lund, fra det Løkken baserede filmselskab Dune Productions, som står bag filmen kl. 20.30. Herefter starter filmen.
Efter filmen er der Q/A, hvor det er muligt at stille spørgsmål til filmen.
Det Grå Fyr og Blink har et begrænset stole og borde til rådighed. Først til mølle princippet. Hvis du vil være sikker på at få en plads, så medbring gerne egne stole og tæpper.

Der tilbydes denne aften følgende filmpakker i samarbejde med Restaurant Blink:

: Filmvisning, adgang til Det Grå Fyr og popcorn, tangchips m. creme fra Blink til 129,- DKK pr. person.

: Filmvisning, adgang til Det Grå Fyr og landgangsbrød med dejlige sæsonbaserede råvarer fra Blink til 229,- DKK pr. person.

: Filmvisning, adgang til Det Grå Fyr og 1 glas vin, landgangsbrød med dejlige sæsonbaserede råvarer + popcorn, tangchips m. urtecreme fra Blink til 349,- DKK pr. person. ¨

Drikkevarer kan købes hos Blink.

I anledningen er der 20% på hele flasker vin fra Blink, som kan nydes under filmvisningen.

Vi ses til en uforglemmelig aften under stjernerne, i gården ved Det Grå Fyr, hvor Pixlart og Dune Productions fornøjer os med storslået filmvisning på fyret! Vi åbner for adgang kl. 19.00 og det er stadig først-til-mølle pladser.

• Der er mulighed for at købe 3 forskellige filmpakker.
• Arrangementet starter kl. 20.30, men kom gerne i god tid.
• Snacks, landgangsbrød hentes hos Blink inden filmen starter.
• Det Grå Fyr holder åbent fra kl. 19.00. Entré er med i billetprisen.
• Du er meget velkommen til at medbringe dig eget tæppe eller klapstol