Hele byens pølsemutter er ikke til at holde nede. Efter stor succes med Bamsemuseets blå pølsevogn har Sanne – eller Susanne Barrett, som hun egentlig hedder – nu igen kastet sig ud i livet som selvstændig.
I dag slog hun således dørene op til Sanne’s Deli, som fremover vil forkæle både lokale og turister med lækre, frisklavede delikatesser året rundt.
Den nyåbnede deli har adresse midt på gågaden i Skagen – lige over for herretøjsbutikken North Coast, i de lokaler hvor Ismageren tidligere havde til huse.
Hos Sanne’s Deli er alt skabt med tanke på kvalitet, smag og bekvemmelighed. Her finder man et udvalg, der frister allerede ved første blik:
Derudover kan man få en god kop Peter Larsen Kaffe, og der er også et udvalg af økologiske safter for dem, der ønsker noget koldt og friskt med på vejen.
Alt i butikken er tænkt som ”ready to go”, hvilket gør Sanne’s Deli til det perfekte stop for dem, der er på farten – uanset om man er på vej til stranden, på arbejde eller bare ude at nyde byen.
Sanne har med sin nye deli ambitioner om at skabe et sted, der er åbent året rundt og som bidrager til både bylivet og hverdagen i Skagen.
Med hendes varme personlighed og mangeårige erfaring inden for mad og service er der ingen tvivl om, at Sanne’s Deli bliver endnu et populært samlingspunkt i byen.
Hun er i forvejen et kendt ansigt i Skagen og resten af Nordjylland – både fra hendes pølsevogn og fra tidligere jobs som kok, slagter og terapeut – og nu sætter hun igen sit personlige præg på byens madscene.
Så næste gang du går tur gennem byen, så kig ind hos Sanne’s Deli – og tag et stykke Skagen med dig på farten.