Efter betydelige trafikale problemer med fremkommeligheden på Jeckelsvej i sommerperioden i Skagen, blev der i sommersæsonen 2022 indført parkeringsforbud i
den vestlige vejside af Jeckelsvej, i forløbet fra Chr. Møllers Vej til lige nord for Ruths Hotel.
Parkeringsforbuddet havde virkning fra uge 26-31 (fra og med sidste uge i juni til og med den første uge i august).
Erfaringerne er, at forbuddet har haft en hensigtsmæssig indvirkning på den trafikale afvikling og sikkerhed.
Under hensyntagen til erfaringerne fra sidste år har politiet anbefalet, at parkeringsforbuddet udvides ca. 30 m mod syd, forbi Ruths Hotel, idet parkerede biler på
dette forløb også udgør en trafikal forhindring.
Samtidig finder den kommunale administration det hensigtsmæssigt, at parkeringsforbuddet udvides til også at gælde hele juni og august måneder (fra og med uge 22 til og med uge 35 i 2023).