Velkommen til den første udgave af Home Præsenterer, hvor vi ser nærmere på en velholdt villa i et attraktivt og børnevenligt kvarter.
Boligtype: Villa
Boligareal: 133 m2
Kontantpris: 2.495.000,-
Denne bolig er beliggende på Bøgevej 3, i et rolig og familievenligt kvarter.
Trævejene er kendt for de mange små stikveje, hvor børnene kan lege imens naboerne mødes over en kop kaffe. På Bøgevej bor der i forvejen flere børnefamilier med børn i alle aldre.
Fra Bøgevej er der kort afstand til alt hvad en familie behøver såsom skole, daginstitution, diverse fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder, hvilket er med til at gøre dagligdagen nemmere for den travle børnefamilie.
Villaen er igennem de seneste år blevet flot renoveret og står i dag fuldstændig indflytningsklar til husets nye familie.
Huset er indrettet med 2 børneværelser samt soveværelse med eget badeværelse.
Yderligere findes et god bryggers med fjernvarmeinstallation samt et badeværelse med bruseniche.
Det store og åbne køkken/alrum er familiens samlingspunkt. Her kan der laves mad imens familie og gæster hygger ved køkkenøen.
Fra køkken/alrummet er der udgang til den hyggelige og flotte havestue med mange anvendelsesmuligheder.
Haven og terrassen er ideelt beliggende i forhold til solen. Med den sydvestvendte have er der altid mulighed for at finde sol. Haven er godt aflukket så både børn og husdyr kan lege sikkert i haven.
Til villaen hører en muret garage samt et velisoleret udhus.
I 2023 blev villaens loft efterisoleret med granulat, således at der nu ligger 300 mm.
Der er desuden installeret gulvvarme i køkken/alrum/stue samt husets 2 badeværelser.