• Forside
  • Nyheder
  • Røgudvikling i sommerhus i Gl. Skagen viste sig at stamme fra el-installation
08 januar, 2026 Nyheder

Røgudvikling i sommerhus i Gl. Skagen viste sig at stamme fra el-installation

Arkivbillede

Brandvæsnet rykkede torsdag formiddag kl. 10.56 ud til gl. Skagen, denne gang til et sommerhus, hvor meldingen lød om røgudvikling.

Ved ankomst var et værelse fyldt med hvid røg, men der var ingen synlige flammer. Brandfolkene gennemgik huset grundigt for at sikre, at der ikke var ild i konstruktionerne eller risiko for brandspredning.

Undersøgelserne viste, at røgudviklingen stammede fra en el-installation, som var brændt. Ifølge brandvæsnet kan overbelastning eller løse samlinger i el-installationer føre til overophedning, hvilket vurderes at være den sandsynlige årsag i dette tilfælde.

Der blev derfor tilkaldt en elektriker til det videre arbejde, så installationen kan blive gennemgået og udbedret, inden sommerhuset tages i brug igen.

Efter opgaven var løst, kunne brandfolkene vende forsigtigt tilbage til stationen i det glatte og sneklædte føre – klar til næste udkald.