Når Restaurant De2Have slår dørene op fredag den 11. april, markerer det ikke kun starten på en ny sæson, men også genåbningen af en af Danmarks smukkest beliggende spisesteder.
Fra sin placering i klitterne ved Grenen, med fri udsigt til både Kattegat, Skagerak, hedelandskabet, byen og havnen, byder De2Have igen i år velkommen til en helhedsoplevelse af en restaurantoplevelse.
I forbindelse med sæsonåbningen præsenterer De2Have en særlig tre-retters menu, der er skabt til at fange essensen af påsken og det spirende forår.
Menuen byder på hvidvinspocheret asparges med håndpillede rejer og hollandaise til forret, efterfulgt af ramsløgsmarineret lammeculotte med forårsgrønt og rosmarinsauce – og afrundes med en lun chokoladecookie med bærkompot og økologisk vaniljeis.
Prisen er 499 kr. for de tre retter – eller 799 kr. inkl. vinmenu, som understøtter retterne på fornemmeste vis.
Menuen serveres fra fredag og påsken over og vidner om det, De2Have er kendt for: Godt kokkehåndværk, ærlig mad, lavet fra bunden og serveret med respekt for sæson og råvarer.
Bag restauranten står Casper og Lea, som sammen med deres passionerede team glæder sig til at tage imod både tilbagevendende gæster og nye besøgende.
De beskriver selv De2Have som mere end en restaurant – det er et sted med sjæl, hvor madoplevelsen understøttes af nærvær, ro og en storslået udsigt, man aldrig bliver træt af.
Caféen åbner hver dag fra kl. 11.00, og restauranten fra kl. 12.00 – og i hele påsken, fra åbningsdagen og frem til og med 2. påskedag, er der åbent hver dag. Herefter holdes åbent torsdag til lørdag i de efterfølgende uger, inden sommersæsonen for alvor begynder.
Restaurant De2Have har gennem årene opnået stor anerkendelse for sin evne til at forene smag, kvalitet og naturoplevelse i ét samlet udtryk.
Her er man ikke i tvivl om, at man befinder sig på toppen af Danmark – og det forpligter.
Derfor prioriteres både det gode værtskab, de ærlige råvarer og det velsmagende kokkehåndværk højt.
Med udsigt til en travl påske og en spændende sæson forude, er De2Have klar med alt det, der gør stedet særligt: roen, stemningen, udsigten – og et måltid, der smager af mere.
Læs mere og se menuen på: www.restaurantde2have.dk
Book bord direkte her: restaurantde2have.superbexperience.com
Velkommen til De2Have – Danmarks nordligste restaurant.