• Forside
  • Det sker
  • Qigong, champagne og solnedgang i Gammel Skagen: En sanselig sommeraften for krop og sjæl
13 juli, 2025 Det sker

Qigong, champagne og solnedgang i Gammel Skagen: En sanselig sommeraften for krop og sjæl

Fredag den 18. juli kl. 21.30 forvandles Solnedgangspladsen i Gl. Skagem til et unikt samlingspunkt for ro, nydelse og æstetik, når ‘Qigong, champagne og solnedgang i Gammel Skagen’ løber af stablen.

Arrangementet forener blid bevægelse, smagsoplevelser og naturens skønhed i en helstøbt oplevelse, hvor du får mulighed for at lande i dig selv og lade sanserne folde sig ud – alt sammen i selskab med den ikoniske solnedgang over Vesterhavet.

Aftenen indledes med en guidet session i Qigong – den meditative og blide bevægelsesform, der styrker både krop og sind.

Det er Anamariia Joulié Fragtrup, kendt fra TV2’s populære serie Balladen om kolonihaven, som med ro og nærvær guider deltagerne gennem øvelserne.

Medbring blot et tæppe og åbenhed – og lad dig føre ind i nuet under den åbne himmel.

Når roen har sænket sig, overtager sommelier David Andreasen fra Vinslottet og fører deltagerne gennem en eksklusiv champagnesmagning med seks nøje udvalgte champagner – En boblende rejse i smag og historie, serveret i takt med at himlen over Gammel Skagen maler sig i gyldne og lilla nuancer.

Som prikken over i’et vil fotograf Betina Fleron fra Fleronfotografi & event være til stede under hele arrangementet og indfange stemningen i smukke billeder. Alle deltagere modtager efterfølgende professionelle fotos – inkluderet i billetprisen.

Praktisk info

📍 Sted: Solnedgangspladsen ved Højen, Gammel Skagen
🕤 Tidspunkt: Fredag d. 18. juli kl. 21.30
🎟️ Pris: 500 kr. pr. person

Billetprisen inkluderer Qigong-session, 6 champagnesmagninger og professionel fotografering.

Klik her for billet

Tilmelding er bindende – og der er et begrænset antal pladser til denne intime oplevelse under åben himmel.

Vi glæder os til at dele en magisk sommeraften med dig – ses vi?