Fra på onsdag, d. 17. November kan du sende og modtage pakker hos Postnords nye posthus i Bygma Skagen.
Postnord har nemlig indgået et samarbejde med byggematerialekæden Bygma, som i 13 butikker landet over, vil stå for udlevering og forsendelse af pakker og breve for PostNord.
De første udleveringssteder hos Bygma åbner allerede tirsdag d. 16. november, i Støvring, Store Heddinge, Gråsten, Padborg og Nordborg og d. 17. november i Hårlev og Skagen samt i Rønnede d. 22. november.
De øvrige posthuse åbner i Bygma over de kommende måneder, og man vil kunne modtage pakker samt få udskrevet label på porto købt online i butikkerne. Posthuset er åbent og kan benyttes inden for Bygmas normale åbningstider.
Foreløbigt er det planen, at Postnord har posthus hos Bygma i Skagen, Støvring, Galten, Guderup, Gråsten, Padborg, Otterup, Bellinge, Rønnede, Store Heddinge, Haarlev, Sorø og Rønne.
Disse nye posthuse skal naturligvis ses som supplement til de allerede eksisterende posthuse.
I alt har PostNord ca. 1.600 udleveringssteder samt 3.500 pakkebokse over hele landet